Saturday, October 04, 2008

Blefri børnehave-bandit.

1. oktober er begyndelsen på en måned hvor meget skal ske.

Først er Daniel startet i børnehave, dog har han tyvstartet lidt de sidste 3 ugers tid (længe leve integrerede institutioner) så han var KLAR til at være en stor dreng.
I samme periode har han gjort alvor af at smide bleen, nu også om natten. Det går op og ned, og han mener selv han er verdensmester hver gang han sætter sig på toilettet. Hvilket vi faktisk giver ham ret i, det er ret godt gået, synes vi.
Alt det nye tapper ham naturligvis for energi, så det er en træt dreng, vi putter ved halvottetiden om aftenen.

Snart skal vi fejre Allans fødselsdag og dagen efter, skal vi sende Bedsterne afsted til Kenya. Det er et helt fantastisk eventyr de skal på og de vil blive savnet meget. De kommer hjem igen lige inden jul, med bagagen fuld af oplevelser. Det glæder vi os til at høre om.

Derefter skal Daniel fejres.
Sidste år fik han jo en løbecykel, som han har elsket lige siden. Allan og jeg havde længe talt om at Daniel helt sikkert ville springe direkte videre til en rigtig cykel uden støttehjul, hvis bare cyklen var lav nok til at hans ben kunne nå jorden. Et oplagt ønske til den snart 3 årige cykelmyg.
Bedstefar fandt en og satte den flot i stand, så nu er den første fødselsdagsgave i hus og efter 10 min. på den, styrer Daniel bare for vildt. Drengen cykler rundt som om han aldrig har lavet andet, inden ugen er omme har han også fået rettet skønhedsfejlene i start- og stopsituationerne, ingen tvivl om det.

Så stolt, at man næsten ikke kan være i sig selv.


Fuld fart, jeg er Lynet McQueen...




Weekenderne bruges på forskellig vis. Sidste søndag var Christian og jeg i Rudkøbing for at besøge en efterskole, der kunne blive et godt valg om en 3 års tid, når han skal videre. Daniel var hos Morfar og Mormor og Allan var rejst til Kiev, Ukraine.

Ugen strøg afsted og sluttede med besøg af Faster+ og fætter Lasse. Vi snakkede fødsel, iiiihhh hvor vi glæder os. Det er helt vildt at få lov at vare så tæt på.
Hele dagen i går har Daniel og jeg tilbragt med Fransisco og Mette, som sædvanlig en dejlig dag, med leg og snak, snak, snak.
Idag har drengene været på tur med bedsterne og jeg har haft gang i symaskinen.

0 Kommentarer:

Post a Comment

<< Home