D-dag.

I morgen er årsdagen, hvor vi mødte Daniel, hvor vi blev 4 i vores familie.
3 år er gået og de er gået godt.
Daniel er som så mange andre 3-årige fyldt med lyst til livet og lever det stærkt og i nuet.
Han eeellllllsker sin børnehave og vennerne der. Lærer meget af de store og er helt sikker på han er mindst 6 år.
Det er han dog ikke....men lad være med at sige det til ham.
Daniel er stadig sikker på han har ret i alt hvad han involveres i. Ihvertfald i første omgang, når han så finder ud af at det er anderledes lyder der ofte et " du har ret " eller "det var rigtigt hvad du sagde", hvilket er usædvanligt selverkendende.

Snart skal 3-årsrapporten skrives og sendes til Addis, med en stak billeder og med det sendes der utallige taknemmelige tanker til dem, der valgte at lille babySofonias skulle blive vores Daniel.

Dagene går med arbejde og forberedelse af den store dag. Der er vist godt styr på sagerne og Christian glæder sig helt vildt.

Min tur til Berlin var fantastisk, den by skal bare besøges igen og igen. Løbet gik fint, en tilfredsstillende tid og perfekt vejr.
Paristuren ugen før var ligeledes god, mødet meget interessant og lærerigt, vejret kedeligt, men en drink på 33. etage med udsigt over Paris by night efter en god middag. Det er da ok, ikk.

Nu skal Malthes fødselsdag fejres, næste weekend er det sommerhus og så holder vi konfirmation.