Thursday, October 22, 2009

4 år og nu uden sut.

I går kunne Daniel fejre sin 4. fødselsdag. Det har han glædet sig til i mange uger. Tænkt sig at blive 4... FIRE.... år. Så er man stor.
Det eneste han ønskede sig var en større cykel og en levende hest. Det med hesten fik vi nedtonet lidt, da vi jo ikke bor på en bondegård.
Morgenen startede med gave på sengen og så i børnehave, helst i børnehave.
Jeg ankom med Batmankage og masser af vindruer om eftermiddagen, så blev der sunget og råbt hurra, pakket gave op og nydt pladsen på guldstolen.



Næste punkt på dagsordnen var et besøg til suttetræet. Alle sutterne skulle hænges op og livet skulle gå videre foruden.
Med ynglingssutten i munden og en i hver hånd gik Daniel rask afsted med os andre 3.
Træet og alle de gamle sutter blev studeret og med lidt tøven blev "vores" sutter trukket på snor. Det var svært med den sidste, men modet kom og knuden blev bundet. Så skulle vi op i træet, højt op. Jeg tror vi kom ca 2.5 m. over jorden inden den rigtige gren blev valgt. Så nu hænger alle Daniels sutter sammen med tusind andre aflagte "bedstevenner" Og en tydelig stolt og stor dreng gik derfra.







Hjemme igen, varede det ikke længe før Bedsterne, faster og Rasmus kom forbi....med gaver, juhuuuu. Sejt sværd og skjold.
Ringeklokke og cykelhjulspynt, som med det samme skulle monteres. Men hov der stod jo et spøgelse i haven og nedenunder en ny cykel. Fætter Lasses smarte cykel er nu Daniels. "Er det min ? " var ordene mens øjnene var ved at trille ud. På med cykelhjelm og så afsted.





Aftensmaden var selvfølgelig spaghetti og kødsovs, mmmm.

Ved sengetid skulle modet stå sin prøve. Og man må sige det blev klaret til UG. Lidt snak om at det godt kan være svært at falde i søvn første gang uden sut, men man bare skal øve sig lidt, fik tingene på plads. Kort efter sov en lille...nårh nej stor dreng sødt og drømte om fødselsdage med kage og gaver, gæster og fest. Vi snupper lige en mere på lørdag.

0 Kommentarer:

Post a Comment

<< Home