Thursday, February 08, 2007

Uge 1 i Februar 2007

1.
På vej til kirkens legestue, droppede vi lige ind på pladsanvisningen, for at høre hvordan det så ud. Ikke så godt, det har lange rigtig lange udsigter. Vi har jo fravalgt pladsgaranti, da vi går efter integreret institution og det er ikke nemt at få opfyldt her i Odense kommune. Daniel får ingen oppriotering, selvom han er adopteret (skønt meget erfaring siger at disse børn skal skånes for skift af omsorgspersoner i videst mulig omfang) og samtidig har han en dårligere ancinitet da den først starter fra han er kommet til DK altså 1/2 år til forskel, det er delme SNYD. Andre kommuner tager disse hensyn, nogle giver endda børnene 1/2 år + alder i ancinitet.
Imorgen vil jeg ringe til sundhedsplejesken for at høre hvad hun kan/vil gøre (et råd fra en sød dame jeg "mødte" på pladsanvisningen) Ærgeligt at vores sagsbehandler er gået på pension ellers ville han have været god for en lille skrivelse.
En hyggelig dag i legestuen og hjem for at sove.
sidst på eftermiddagen kørte Daniel, Christian og jeg ud til Bedsterne, hvor vi blev budt på aftensmad. Hjem i seng med drengene, jaaah Christian skulle lige se håndboldkampen færdig ????? hvor har han den interesse fra, nu vel det er jo ikke kun forældrene der påvirker ham.

2.
Fredag havde vi en rolig dag hjemme, jeg skulle til fest om aftenen og Klaus skulle komme og lave afløbet i kælderen.
Jeg fik talt med sundhedsplejesken og hun har skrevet og sendt en oppriotering af Daniel, så der er en øget chance for at han kommer i integreret institution. Godt for det.

3. - 4.
Lørdag og søndag gik med forskellige småting herhjemme. Klaus knoklede jo i kælderen, som altid støder der jo ting til når man begynder at reperere noget. Pludselig stod vandet ud, altså fredag aften, der var sørme et vandrør under vasken, hmm mystisk ;-), hvilket gjorde at vi ikke havde vand før lørdag formiddag igen og stakkels brormand fik et par timers ekstra arbejde. De 4 unger nød dog at være sammen hele dagen og vi voksne fik da også snakket ind imellem shopping, kagespisning og aftensmad.
Daniel er rigtig i sit es når der er andre børn, store som små. Vi mærker virkelig at han kigger efter og prøver selv. Bl.a. kom han og bad Dorthe om at synge en sang, ved at gøre nogle af de fakter hun har vist sammen med sangen. Derefter lærte hun ham en ny som han så har bedt mig om at synge flere gange i dag. Han elsker det, også selvom jeg vist ikke gør det helt rigtigt, hmm.
Jeg er forresten sikker på han sagde: "hej far" her i morges, vi sad og legede på hans værelse, da han hørte Allan vågne. Han gik hen i døråbningen til soveværelset og sagde noget der umiskendeligt lød som det. Han mestre jo nemt ordet hej men jeg har kun en gang tidligere kunne genkende ordet "far".
I eftermiddag sad jeg og så lidt film fra den første tid med Daniel, han så med men jeg tror ikke han kunne se det var ham selv, dog virkede det som om han var opmærksom på lydene. Men det var sjovt at se den forandring der jo er sket.

5.-6.
Daniel går rundt og snakker, fortæller om alt muligt desværre kan vi ikke forstå ret meget af det han siger. Han synger en sang, danser når der er noget der bare minder om musik og rytme (printeren foreksempel, hmm) Bliver nu mere ked af det end sur når han får nej. han klatre så højt op han magter, forsøger at komme lidt højere hele tiden, prøver sin krop og balance af. Han er helt utrolig adræt.
I legestuen er han blevet mere "her kommer jeg"
Genkender og glædes helt tydeligt ved at være sammen med Kasper og Francisco i mødregruppen.

7.
En stille hjemmedag, Christian syg på 3. dag, men nu er det vist også ved at være tid for skolen igen. Daniel sprang lige middagsluren over idag, hmm nuppede dog en lille 1/2 time i armene på mig, hvor hyggeligt.

0 Kommentarer:

Post a Comment

<< Home