Gulerødder og hønsefødder...
Stor var koncentrationen da Daniel blev udstyret med skrællekniv og gulerod for sætningen: "hjælpe dig, mor" er ikke sjælden her i huset.
Alt skal der følges med i og alt skal prøves. Guleroden lignede mest af alt en lille spids blyant til sidst og køkkenet var overpyntet med gulerodskræller, men hvad betyder det. Daniel var stolt og prøvede også en kartoffel. Det måtte han dog opgive, den var for rund, tjaahh det måtte jeg jo give ham ret i.
Daniel og jeg har haft en fridag sammen i dag. Det er selvfølgelig ikke så sjælden en begivenhed, men lige fornøjelig for det.
Langsom morgen og laaaaangt bad. Så blev der bagt brød og leget lidt forskelligt.
Det mest tankevækkende var nok da Daniel legede med en stoffrø. Den har en lynlås i siden og og den drillede åbenbart lidt rigeligt. Så hører jeg drengen sukke dybt og brummende mens han siger meget bestemt: "kom så her, jeg er træt af det her"
Ups den kom vist fra mig. Når jeg for 17 gang prøver at få krudtuglen i flyverdragt eller en lignende situation.
En anden i samme skuffe.
Da Allan hentede Daniel i vuggestuen den anden dag og der som sædvanligt var en del projekter, der liiige måtte ordnes inden afgang. Allan sagde "SÅ er det NU" og Daniel kvitterede med "Jeg har sagt det mange gange"
Daniel går også sin faster i bedene med denne bemærkning.
Jeg sagde vi skulle over og handle. Daniel sagde at det ville han ikke. Jeg sagde at det skulle vi, vi skulle købe ind til aftensmad. Så smiler drengen sit frække smil og slår smut med øjnene mens han siger " Jeg stikker jo bare af" Med til historien hører at Allan for et par dage siden løb forhindringsløb efter Daniel (med en af de små indkøbsvogne) i Rema, turen endte for knægten inde i mælkekølerrummet på vej ud gennem glaslågerne til butikken.
Måske han skulle have heddet EEEEMIIIIILLLL i stedet.
Lige nu ligger begge mine smukke drenge og sover, i morgen er endnu en dag med skole, vuggestue og arbejde.
Jeg skal kun afsted et par timer (mit dejlige nye job) og fredag skal der syes og så skal der lige være plads til et par sygebesøg på hospitalet også.
Min søde mødregruppe veninde har været igennem en større operation og kære faster Camilla har brækket sin arm.
Og så har jeg fået det ærefulde hverv at skulle stå fadder til skønne lille Elias. Det blev jeg rigtig glad for at blive spurgt om.
Alt skal der følges med i og alt skal prøves. Guleroden lignede mest af alt en lille spids blyant til sidst og køkkenet var overpyntet med gulerodskræller, men hvad betyder det. Daniel var stolt og prøvede også en kartoffel. Det måtte han dog opgive, den var for rund, tjaahh det måtte jeg jo give ham ret i.
Daniel og jeg har haft en fridag sammen i dag. Det er selvfølgelig ikke så sjælden en begivenhed, men lige fornøjelig for det.
Langsom morgen og laaaaangt bad. Så blev der bagt brød og leget lidt forskelligt.
Det mest tankevækkende var nok da Daniel legede med en stoffrø. Den har en lynlås i siden og og den drillede åbenbart lidt rigeligt. Så hører jeg drengen sukke dybt og brummende mens han siger meget bestemt: "kom så her, jeg er træt af det her"
Ups den kom vist fra mig. Når jeg for 17 gang prøver at få krudtuglen i flyverdragt eller en lignende situation.
En anden i samme skuffe.
Da Allan hentede Daniel i vuggestuen den anden dag og der som sædvanligt var en del projekter, der liiige måtte ordnes inden afgang. Allan sagde "SÅ er det NU" og Daniel kvitterede med "Jeg har sagt det mange gange"
Daniel går også sin faster i bedene med denne bemærkning.
Jeg sagde vi skulle over og handle. Daniel sagde at det ville han ikke. Jeg sagde at det skulle vi, vi skulle købe ind til aftensmad. Så smiler drengen sit frække smil og slår smut med øjnene mens han siger " Jeg stikker jo bare af" Med til historien hører at Allan for et par dage siden løb forhindringsløb efter Daniel (med en af de små indkøbsvogne) i Rema, turen endte for knægten inde i mælkekølerrummet på vej ud gennem glaslågerne til butikken.
Måske han skulle have heddet EEEEMIIIIILLLL i stedet.
Lige nu ligger begge mine smukke drenge og sover, i morgen er endnu en dag med skole, vuggestue og arbejde.
Jeg skal kun afsted et par timer (mit dejlige nye job) og fredag skal der syes og så skal der lige være plads til et par sygebesøg på hospitalet også.
Min søde mødregruppe veninde har været igennem en større operation og kære faster Camilla har brækket sin arm.
Og så har jeg fået det ærefulde hverv at skulle stå fadder til skønne lille Elias. Det blev jeg rigtig glad for at blive spurgt om.
oprettet af Mette kl. 21:38
0 Kommentarer:
Post a Comment
<< Home