Friday, February 15, 2008

Ytringsfrihed.

Er det frihed til at ytre sig om hvad som helst ?
Er det vigtigere at ytre sig, end at tage helt almindelige medmenneskelige hensyn ?
Tja, jeg mener det jo ikke.
Der har kørt en diskussion i det forum jeg kalder min netmødregruppe. Om hvorvidt ordet neger er et ord der bør bruges.
Der er naturligvis uenighed, da ordet ikke menes kun at bruges racistisk.
Hmm hvorfor bruge et ord der sårer mange mange mange mennesker, bare fordi "at det har man da altid gjort" og "hvad må man så sige ?", "er der nu ikke ved at gå for meget politisk korrekthed i det?"
Disse er så argumenterne for at holde fast i et ord, der har sin oprindelse i slavetiden.
Et ord, der skulle fortælle hvem, der tilnærmelsesvist ikke havde ret til noget som helst, dårligt at trække vejret i samme verden som nogle selvbestaltede magthavere. Deriblandt og i høj grad også danskere.

Dette indlæg er født af andres tilsyneladende store behov for at statuere en form for magt, ved at gentrykke Muhammedtegningerne og en strålende god artikel, som Allan fandt i Dagbladet Information, her tidligere på aftenen.

Forfatteren Gretelise Holm skriver det helt fantastisk. Her er slutningen på artiklen i dagens, nja gårsdagens Dagbladet Information :

" Sørgeligt og kulturfattigt er det, at vi er nået dertil, hvor den danske kamp for ytringsfrihed handler om retten til at sige neger eller retten til at håne andres religion. Det bliver bemærket rundt omkring i verden, kan man roligt fastslå. Vi har fået et rigtigt dårligt rygte, som det i bedste fald kommer til at tage mange år at ændre til det bedre.
Jeg mindes med ægte sorg, hvor stolt jeg engang var over at komme fra Danmark. "Fortæl om velfærdsstaten,børnehaverne, højskolerne, andelsbevægelserne ... " lød dengang opfordringerne fra de fremmede mange forskellige steder i verden.
Nu kender man os langt nede i Afrika som et fremmedfjendsk og snævertsynet folk, der kæmper for retten til at sige neger.
Lad mig foreslå, at vi udvider vores kamp for frihedsrettighederne. Vi kunne for eksempel kæmpe for retten til at slå en dansk prut hvor som helst."

Hele artiklen kan læses her: http://www.information.dk/154760

2 Kommentarer:

Anonymous Anonymous said...

Yeps, så overvejer jeg lige nyt abonnement på nævnte artikels moderavis, tak Allan og Mette, kunne ikke være mere enig, budskabet går videre!

Knus fra Iben

12:28 PM  
Anonymous Anonymous said...

hvad er det der sker dernede i mit moderland...?? Hvad har 5 milliader muslimer å gøre med drapstrusler mod en tegner??? Hvorfor skal man krænke disse?...daddy

6:24 PM  

Post a Comment

<< Home