Endnu mere nyt

Fredag d.28 april
Natten forløb lidt anderledes denne gang. Sofonias havde ikke fået helt nok mad i aftes, tror jeg for han vågnede ved 3-tiden. Men efter en flaske mad, faldt han om igen og sov til kl. 7:00, sulten igen.
Vi havde bestemt at dagen skulle foregå her på TDS eller i nærområdet for at Sofonias kunne få sovet ordentligt i løbet af dagen, Han tog sig også en god skraber hen på formiddagen.
Da han vågnede, ville vi hen til en park lige i nærheden, men Daniel fra AC ringede, idet vi gik og fortalte at hvis vi ville besøge Kids Care, skulle det være her i eftermiddag. Okay, ændring i planerne. Vi aftalte med Terefe at han hentede os kl. 14:00
Vi kørte et stykke vej igennem andre dele af Addis, inden vi nåede børnehjemmet.
Indenfor blev vi budt velkommen og vist rundt på hjemmet.
Det var en ret voldsom oplevelse, der berørte os dybt.
Der lå vel ca. 40 babyer fra under en måned til 3/4 år rundt om i sengene og fik mad eller sov.
Nogle lidt større børn skulle ligge og hvile sig på dette tidspunkt, men de mest nysgerrige smuttede ind til os for at hilse på.
Efterhånden som plejerne fandt ud af, hvem der var på besøg, hørte vi Sofi, Sofi, Sofi bliver kaldt og sagt rundt om på værelserne. Mange kunne huske ham og var glade for at se ham igen.
De to, som havde passet ham var tydelig berørte af at se Sofonias igen, vi fik taget nogle billeder af dem sammen med ham.
Det var svært at gå igen, for der var så meget varme og oprigtig interesse hos plejerne til ungerne.
Da vi skulle gå og jeg gav gaverne til hende, der bestyrer børnehjemmet, kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere. Hun gav mig et knus og sagde tak, fordi vi jo redder et barn. Tak, tænkte jeg, det er da os der takker.
Vi gør så lidt, så lidt og de har brug for så meget, til de mange mange børn, der mangler forældre.
Det her med adoption er så mangesidet.
Man får opfyldt sit eget store ønske, man giver et barn en ny chance og man oplever, at det er en dråbe i havet.
Jeg må sige at sponserbørn og andre donationer får virkelig en meget større betydning, efter at have været så tæt på. Og jeg har ellers aldrig negligeret betydningen af at hjælpe andre.
At besøge sit barn første hjem er en fantastisk oplevelse, jeg vil altid huske tårene i øjnene på de plejere, der har haft med Sofonias at gøre, både dem på Kids Care og hende på ACs børnehjem. De er et tydeligt bevis på at han har været elsket hele tiden og ikke mindst har mærket det.
Det er helt umuligt at beskrive dybterne i disse følelser, det skal opleves for at forstås. Jeg kan kun opfordre alle til at få et sponserbarn på en eller anden måde, det gør en forskel, en stor forskel. Måske ikke lige får de 50-60 børn vi så idag, men så for andre børn og deres familier.
Nå vel hjemme, på TDS, prøvede vi at få Sofonias til at sove, næh nej ikke tale om. Han holdt ud, så vi spiste tidligt aftensmad på en restaurant lige i nærheden. Den var jamaicansk og hed "JAH RASTARANT " ;-).
Vi fik curry goat og ris eller pommes,og spiste i stearinlysets skær, da strømmen var gået. Det er sket af og til i dag.
Det værste var at vi så ikke lige kunne varme mad til Sofonias, inden han skulle i seng og halvkold mad glider der altså ikke så meget ned af. Men pyt ,så tager vi da bare en gang natmad igen.
Det har jo været en ret følelsesladet dag idag, så imorgen vil vi tage på shopping efter souvenir, bare ligesom for at mærke begge sider af livet som rig.