Uge 2 i Februar 2007
8.
Efter en hyggelig formiddag i kirkens legestue, finder jeg brevet i postkassen. Kun en uge efter at det så sort ud med vuggestueplads til Daniel. Har vi nu fået plads til ham i Børnehuset Juelsgade, en integreret institution kun et par gader herfra, hvor godt er det ? HELT vildt godt.
Det er fra 1. maj så det skal vi lige finde en løsning på. Men vi er bare rigtig glade.
9.
Idag har Daniel været ude i sneen, det var skægt at mærke snefnuggene i ansigtet og så skulle sneen selvfølgelig også smages på, mmmmm lød det.
Jeg har ringet til vuggestuen. Han skal gå på en stue, der hedder kravlenisserne, det kunne ikke ramme bedre, når vi tænker på at Daniel ikke kan kravle højt nok opad. Den ene af de 2 pædagoger på stuen, hedder Mette og hende skal jeg ringe til på mandag for at aftale et besøg, bare sådan af nysgerrighed.
10.
Idag kom FasterCamilla på besøg lidt efter også Kenneth og Malthe, det var lige noget Daniel kunne lide. Han lavede show for Camilla og da Kenneth og Malthe skulle gå kort efter troede han, han skulle med, så tårene løb da han skulle vinke til dem.
Nu kan Daniel helt tydeligt sige sit navn, første gang i formiddags og flere gange om eftermiddagen alt imens han peger på sig selv. I det hele taget kommer der flere og flere ord som vi kan forstå. Han gør sig fint forståelig med tegn og "ord" dog virker det ikke altid den anden vej. Da han ikke helt forstår meningen af NEEEEJJ endte det her til aften med at indholdet fra et glas rødvin ligenu hænger på væggen i stuen, øv øv øv så skal der males, det var faktisk ikke planen.
Christian har siddet hele dagen og knoklet med et danskprojekt og en engelsk stil, det var en hård omgang, men det blev færdigt og nu kan han stolt aflevere det på mandag.
11.
Søndag, ja det var såmænd bare søndag. Jeg syede, Daniel og Allan hyggede og Christian var til fødselsdag.
12.
Hele dagen var Daniel og jeg på besøg ved Mormor og Morfar, det var mægtig hyggeligt og Daniel udviste stor omsorg for katten. Vi havde indprintet ham at brændeovnen var varm og han måtte ikke gå for tæt på. På et tidspunkt legede han i stuen mens vi sad i køkkenet, pludselig kom han ud til os og ville fortælle noget meget vigtig, Mormor gik med og han stod så og pegede på kattet og brændeovnen og sagde varm varm. Vores kloge dreng ville liiige gøre opmærksom på at han synes katten var alt for tæt på varmen.
13.
Idag var vi i legestue, og fik besøg af Theis begge dele noget Daniel er rigtig glad for. Mere besøg sidst på dagen, bedsterne kom og Daniel gør sig til, fortæller og forklare, ser det som sin opgave at underholde, gør det også i fin stil og har et taknemmeligt publikum.
Ordene vrimler efterhånden ud, der kommer næsten nye hver dag. Jeg prøver lige at remse op:
Hej, mad, kkrree (Christian), dgernne (det må jeg gerne, sammen med bekræftende/spørgende nikken), neeej, goene (skoene, når Allan eller han selv skal have sko på), gooo (værsågod), Batman (vores Kat), Daniel og far ( det sidste er jeg ret sikker på)
Han bruger derudover et rigt kropssprog og enkelte tegn. de sidste ting gør det ekstra nemt for os at forstå hvad han vil, derfor viser han ikke tegn på frustration over ikke at kunne sige ordene. Han fortæller lange og helt sikkert gode historier, tit og ofte krydret med en lille dans eller skraldgrin. Hvis vi spørger ham om han kan fortælle en vittighed, holder han sig for munden, bukker let og fniser.
14.
Så var der besøg af mødregruppen. Desværre var Kasper syg, men Amalie og hendes storesøster Marie på 4 år,var her sammen med Fransisco. Drengene er helt tydelig kendt med hinanden og Daniel og Amalie har et eller andet sammen. Det er dog tydeligere i tirsdagslegestuen. Når der kommer gæster/børn på besøg er Daniel meget villig til at vise dem til rette. Bl.a. fik han fortalt Fransisco i dag at man ikke må røre ved vinflaskerne. Så står den lille bandit med løftet pegefinger og kigger bebrejdende på vennen, mens han bla bla bla, som om han selv husker det ! daaah.
Her i aften var jeg på cafebiografen med et par stk fra adoptionsnetværket fra internettet, der blev knevret adoption, børn og hårde ventetider.
15.
Endnu en hyggelig formiddag i kirkens legestue. Daniel prøvede for første gang at holde en af de plancher med sange som vi synger, det gik ret godt, han var tydeligvis stolt. Det er altså stadig svært at sidde stille, når der bliver fortalt historie og fortælleren har så mange spændende ting med, men det skal nok komme.
Vi kørte lidt før tid, da Daniel skulle vaccineres (15 mdrs) jeg var solidarisk og snuppede min manglende/glemte revaccine for HepA samtidig.
Daniel græd hjerteskærende, men ikke så længe. det gør sq.... da også ondt, især når man ikke ved hvad der sker.
Om aftenen var jeg til koncert med Thomas Helmig, god koncert og TH var veloplagt og lækker. Gitte og jeg stod på 3. række fra scenen, men vi deltog dog ikke i de par slåskampe, der opstod, fordi nogen ville snige sig ind foran nogle andre, hvor tåbeligt.
Efter en hyggelig formiddag i kirkens legestue, finder jeg brevet i postkassen. Kun en uge efter at det så sort ud med vuggestueplads til Daniel. Har vi nu fået plads til ham i Børnehuset Juelsgade, en integreret institution kun et par gader herfra, hvor godt er det ? HELT vildt godt.
Det er fra 1. maj så det skal vi lige finde en løsning på. Men vi er bare rigtig glade.
9.
Idag har Daniel været ude i sneen, det var skægt at mærke snefnuggene i ansigtet og så skulle sneen selvfølgelig også smages på, mmmmm lød det.
Jeg har ringet til vuggestuen. Han skal gå på en stue, der hedder kravlenisserne, det kunne ikke ramme bedre, når vi tænker på at Daniel ikke kan kravle højt nok opad. Den ene af de 2 pædagoger på stuen, hedder Mette og hende skal jeg ringe til på mandag for at aftale et besøg, bare sådan af nysgerrighed.
10.
Idag kom FasterCamilla på besøg lidt efter også Kenneth og Malthe, det var lige noget Daniel kunne lide. Han lavede show for Camilla og da Kenneth og Malthe skulle gå kort efter troede han, han skulle med, så tårene løb da han skulle vinke til dem.
Nu kan Daniel helt tydeligt sige sit navn, første gang i formiddags og flere gange om eftermiddagen alt imens han peger på sig selv. I det hele taget kommer der flere og flere ord som vi kan forstå. Han gør sig fint forståelig med tegn og "ord" dog virker det ikke altid den anden vej. Da han ikke helt forstår meningen af NEEEEJJ endte det her til aften med at indholdet fra et glas rødvin ligenu hænger på væggen i stuen, øv øv øv så skal der males, det var faktisk ikke planen.
Christian har siddet hele dagen og knoklet med et danskprojekt og en engelsk stil, det var en hård omgang, men det blev færdigt og nu kan han stolt aflevere det på mandag.
11.
Søndag, ja det var såmænd bare søndag. Jeg syede, Daniel og Allan hyggede og Christian var til fødselsdag.
12.
Hele dagen var Daniel og jeg på besøg ved Mormor og Morfar, det var mægtig hyggeligt og Daniel udviste stor omsorg for katten. Vi havde indprintet ham at brændeovnen var varm og han måtte ikke gå for tæt på. På et tidspunkt legede han i stuen mens vi sad i køkkenet, pludselig kom han ud til os og ville fortælle noget meget vigtig, Mormor gik med og han stod så og pegede på kattet og brændeovnen og sagde varm varm. Vores kloge dreng ville liiige gøre opmærksom på at han synes katten var alt for tæt på varmen.
13.
Idag var vi i legestue, og fik besøg af Theis begge dele noget Daniel er rigtig glad for. Mere besøg sidst på dagen, bedsterne kom og Daniel gør sig til, fortæller og forklare, ser det som sin opgave at underholde, gør det også i fin stil og har et taknemmeligt publikum.
Ordene vrimler efterhånden ud, der kommer næsten nye hver dag. Jeg prøver lige at remse op:
Hej, mad, kkrree (Christian), dgernne (det må jeg gerne, sammen med bekræftende/spørgende nikken), neeej, goene (skoene, når Allan eller han selv skal have sko på), gooo (værsågod), Batman (vores Kat), Daniel og far ( det sidste er jeg ret sikker på)
Han bruger derudover et rigt kropssprog og enkelte tegn. de sidste ting gør det ekstra nemt for os at forstå hvad han vil, derfor viser han ikke tegn på frustration over ikke at kunne sige ordene. Han fortæller lange og helt sikkert gode historier, tit og ofte krydret med en lille dans eller skraldgrin. Hvis vi spørger ham om han kan fortælle en vittighed, holder han sig for munden, bukker let og fniser.
14.
Så var der besøg af mødregruppen. Desværre var Kasper syg, men Amalie og hendes storesøster Marie på 4 år,var her sammen med Fransisco. Drengene er helt tydelig kendt med hinanden og Daniel og Amalie har et eller andet sammen. Det er dog tydeligere i tirsdagslegestuen. Når der kommer gæster/børn på besøg er Daniel meget villig til at vise dem til rette. Bl.a. fik han fortalt Fransisco i dag at man ikke må røre ved vinflaskerne. Så står den lille bandit med løftet pegefinger og kigger bebrejdende på vennen, mens han bla bla bla, som om han selv husker det ! daaah.
Her i aften var jeg på cafebiografen med et par stk fra adoptionsnetværket fra internettet, der blev knevret adoption, børn og hårde ventetider.
15.
Endnu en hyggelig formiddag i kirkens legestue. Daniel prøvede for første gang at holde en af de plancher med sange som vi synger, det gik ret godt, han var tydeligvis stolt. Det er altså stadig svært at sidde stille, når der bliver fortalt historie og fortælleren har så mange spændende ting med, men det skal nok komme.
Vi kørte lidt før tid, da Daniel skulle vaccineres (15 mdrs) jeg var solidarisk og snuppede min manglende/glemte revaccine for HepA samtidig.
Daniel græd hjerteskærende, men ikke så længe. det gør sq.... da også ondt, især når man ikke ved hvad der sker.
Om aftenen var jeg til koncert med Thomas Helmig, god koncert og TH var veloplagt og lækker. Gitte og jeg stod på 3. række fra scenen, men vi deltog dog ikke i de par slåskampe, der opstod, fordi nogen ville snige sig ind foran nogle andre, hvor tåbeligt.
oprettet af Mette kl. 13:11
0 Kommentarer:
Post a Comment
<< Home