Velkommen.

Kære lille kusine.
Velkommen til verden og velkommen i familien. Du har fuldstændigt tryllebundet dine fætre lige fra Daniel: "jeg vil også gerne have sådan et lille barn", til de store gutter, der bare bliver ved med at sige "ejjj, hvor er hun søøøødd"
Sød og dejlig det er hun i hvertfald vores lille prinsesse.
Hun kom ud i lyset d. 13 maj omkring kl. 13.30, alle har det godt.Storebroren er forelsket, moren er lettet og ser godt ud og faren er ved at revne af stolthed. Vi håber de snart kommer hjem og får startet livet op som familie på 4.



Det er tid for Daniels årsrapport. Men hvad skriver man ? Den lille fyr stormer jo stadig fremad i udviklingen.
Løber, kravler, klatrer, cykler (er lige ved at knække pedalkoden også) leger, spiller bold, slås med sværd, undersøger cyklernes og knallertens kæder og tandhjulskonstruktion (av min finger), rutsjer med fuld fart, snakker som et vandfald, synger og trommer, elsker biler og traktorer, gynger og leger med sine bedste venner i vuggestuen. Spiller fodbold med drengene i børnehaven og får hudafskrabninger i panden og på knæene, men det lader man sig ikke slå ud af. Forsøger også at følge med de store drenge, kalder Christian "min storebror" og siger ofte " Jeg elsker dig" til os alle 3. Hader at komme i bad og hader når vi bestemmer hvad han skal og ikke skal. Skælder ud og vedholder stædigt sin belutning. Har god humor og charmer rask væk alle på sin vej, hvis HAN vil. Sover trygt om natten, har droppet sin godnatflaske og øver sig i at skulle af med bleen. Spiser alt muligt, men har sjældent ro til det. Nyder at spise havregryn om morgenen, dog helst fra far eller mors tallerken. Yndlingsfilm for tiden er "Nemo" og "Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger" en skøn Vikke og Rasmussen film.
Tjah al det og lidt til beskriver jo fint hvem Daniel Sofonias Hviid er i dag, 2 år efter vi vendte hjem fra Addis.