Det sidste fra Addis

Lørdag d. 29 april.
Tjah aftenen endte med en lang snak. Besøget på børnehjemmet havde virkelig sat nogle tanker i gang og rusket op i os begge.
Sofonias vågnede lige inden vi gik i seng og var sulten som en løve. Efter han havde spist, var han så lækker og i mægtigt humør, at vi faldt i fælden og snakkede lidt med ham. Det gjorde selvfølgelig at han ikke kunne falde i søvn igen, dumme os, det var synd for ham, men med tålmodighed og blide stemmer overgav han sig til sidst. Derefter sov han til kl. 5, fik mad og sov endnu et par timer.
Ind imellem vågnede Christian og var blevet dårlig. Vi troede det var maden, men han havde det ikke meget bedre da vi skulle op, så vi aflyste shoppeturen og blev hjemme. Godt for det, for den stakkels dreng har raget en influenza ( eller lign.) til sig og har ligget med høj feber hele dagen.
Vi har hældt vand, cola, pinex og pizza på ham og feberen er faldet. Forhåbentlig kan en god nats søvn tage det.
Det er meningen vi skal op i bjergene lige nord for Addis i morgen, men nu må vi se. Han er rigtig ked af at være syg hernede.
Sofonias har dog haft godt af en hjemmedag,med rigelig søvn og mad. Han er stadig glad, men viser heldigvis også når han er utilfreds med noget.

Søndag d. 30 april.
Ja ja han ved hvad der er godt... MAD MAD et par gange om natten.
Christian havde også feber denne nat, ret meget faktisk, men ud på morgenen dampede den af og han vågnede feberfri, men mat.
Vi besluttede dog at holde planen og køre op i Intotobjergene, det var en rigtig spændende tur derop. Siden det var søndag var der masser af mennesker på gaden, på vej til kirke, Der var rigtig mange bryllupper, alle vejne så vi brudebiler.
På vej op af bjergsiden, så vi eucalypsotræer en masse, de bruges til brænde.
Luften ændrede sig meget efterhånden som vi nærmede os de 3.2 km over havet.
På toppen havde vi den skønneste udsigt ud over Addis og området omkring.
Vi skulle også besøge et museum og kejser Meniliks palads, dog måtte Christian sidde over da han stadig var lidt skidt, så Allan og Terefe gik ind på paladset og tog billeder.
Vi kørte ned af bjerget igen og så det virvar af søndagsglade mennesker, der gik omkring over det hele.
Vi sluttede på hotel Sheraton for at veksle penge. Der var øget sikkerhed i området og det var ikke for vores skyld, næh nej. Det viste sig at den japanske premierminister skulle komme samme eftermiddag for at indlogere sig. Vi nåede ikke at se han, men det var da tæt på ;-)
Vi blev hentet for at spise kinesisk denne aften.
Sofonias bliver mere og mere modig, han bliver bedre til at holde i hånd og støtte på benene. Han vil gerne, at der sker noget når han er vågen, vil gerne kastes lidt rundt med og elsker at blive kysset. Når nogen snakker til ham, kigger han lige på os først, inden han griner til dem, det synes vi er et godt tegn. Alle etiopier elsker vist børn, de kommer hen og trykker på kinderne, siger lyde og får ham til at grine/smile.
Efter et bad og mad faldt han i søvn med det samme, Christian og jeg så film og Allan læste.
Lige da Allan var gået i seng vågnede Sofonias og ville have MAD.

Mandag d. 1 maj.
Med fare for at gentage mig selv er jeg nødt til at starte med at lillemanden vågnede hver 2.5 timer og ville spise. Vi var pænt groggy her til morgen, men sådan er det jo.
Vores plan var jo shoppingtur, så afsted det gik.
Vi blev kørt til en butik, der havde alle de her Etiopiske ting og sager. Uhha der var mange fine ting og vi valgte noget forskelligt ud og ventede spændt på prisen.
Alt alt for meget, vi prøvede at forklare at det kunne vi ikke, så vi ville vælge nogle ting fra. Det virkede som "prutteri" og vi fik det ned på en pris vi kunne acceptere. Vi ville jo så gerne have tingene, så vi overskred totalt gavebudgettet.
Vi blev derefter kørt hjem til middagslur og skulle ud for at se det sted Sofonias blev fundet. Det er på et fodboldstadium, så Terefe kørte hele vejen rundt og vi filmede det kunne jo være hvor som helst her.
Bagefter blev vi igen kørt til Sheraton, denne gang for at hæve penge så vi kan betale TDS på onsdag. Jeg kunne ikke hæve nok på en gang, så vi må afsted i morgen igen :-(
I morgen bliver en slappe- og pakkedag med afskedmiddag på Top View.
Onsdag tager vi uden for Addis til en sø for at se landet og for at fordrive de sidste timer inden vi tager til lufthavnen for at slutte denne fantastiske rejse.
Vi har nydt et være her, men glæder os også til at komme hjem. Så vi ses hjemme enten allerede i Billund, i Odense eller her på bloggen.