Uge 4 i Februar 2007
22.
I dag er det Klaus´s fødselsdag. Tillykke med det. Vi, nej jeg (ender det med) kommer og fejrer dig i aften.
Daniel har det lidt bedre i dag og Christian får det værre. Da Allan kommer hjem har Daniel taget sin middagslur på maven af mig, men vågner op efter 45 min i rigtig skidt humør, Han er bange og utilpas og kan kun finde ro helt tæt ved mig, når jeg står op, puha stakkels lille dreng.
Efter noget tid bliver han dog sig selv igen og Allan kan tage over så jeg kan køre til fødselsdag. Han har lidt(meget) svært ved at give slip til nattesøvnen, men det lykkedes efter en times tid.
Christian har fortsat feber og Allan virker også plaget af samme sygdom.
Jeg kan huske at vi i skolen talte om pige- og drengelus,... det her må da vist være drengebaciller så ;-).
23. -25.
Ja alle tre dage har fortsat stået i sygdommens/sløjhedens tegn, dog er det klart bedring at spore hos Daniel og mit er vist bare snerten af det.
Fredag havde vi besøg af gode venner og Daniel blev lidt længere tid oppe. Jeg skal lige love for han kunne optræde, gemmesteder skulle vises og Batman skulle modigt skubbes til.
Lørdag og søndag gik bare herhjemme. Jaah jeg skulle godt nok lige til et "møde" i tøserejsegruppen søndag eftermiddag.
Den sidste uge i september rejser vi til Alanya i Tyrkiet, os 5 (4) tøser. Om jeg glæder mig ? Åh jo såmænd.
26. -27.
Daniel er rask og vi var i legestue tirsdag. Det blev nydt i stor stil.
28.
Mødregruppe hos Francisco, en dejlig dag, men desværre sidste gang de er med i hverdagene. Mette starter arbejde om 14 dage, så vi har aftalt at mødes en weekenddag 1 gang om måneden, for vi kan ikke helt undvære hinandens selskab.
Efter Daniel har været syg har han ændret sig en lille smule. Han har et lidt større behov for nærhed. Han bliver anderledes ked af det hvis han falder eller støder sig.
Hans ordforråd er blevet større og han har selv opfundet et tegn for rosiner eller andre lækkerier. Han smiler skævt, slår smut med øjnene og tager fingrene op til munden som hvis han holdt rosiner mellem dem. Meget meget kært og selvfølgelig giver det gevinst i langt de fleste tilfælde.
Christian måtte desværre gå tidligt hjem fra skole, han var vist ikke nået at blive helt rask.
Vi fik besøg af bedsterne, til stor glæde og jeg strøg i biffen om aftenen for at se film med Lone. Bagefter mødte vi Gitte, så jeg snuppede lige en film mere sammen med hende og hendes veninde.
Den første: "Ledsaget udgang", var ok, men ikke imponerende. Tilgengæld var "Little Children" rigtig rigtig god.
Det her var så februar måned dag for dag (næsten).
I dag er det Klaus´s fødselsdag. Tillykke med det. Vi, nej jeg (ender det med) kommer og fejrer dig i aften.
Daniel har det lidt bedre i dag og Christian får det værre. Da Allan kommer hjem har Daniel taget sin middagslur på maven af mig, men vågner op efter 45 min i rigtig skidt humør, Han er bange og utilpas og kan kun finde ro helt tæt ved mig, når jeg står op, puha stakkels lille dreng.
Efter noget tid bliver han dog sig selv igen og Allan kan tage over så jeg kan køre til fødselsdag. Han har lidt(meget) svært ved at give slip til nattesøvnen, men det lykkedes efter en times tid.
Christian har fortsat feber og Allan virker også plaget af samme sygdom.
Jeg kan huske at vi i skolen talte om pige- og drengelus,... det her må da vist være drengebaciller så ;-).
23. -25.
Ja alle tre dage har fortsat stået i sygdommens/sløjhedens tegn, dog er det klart bedring at spore hos Daniel og mit er vist bare snerten af det.
Fredag havde vi besøg af gode venner og Daniel blev lidt længere tid oppe. Jeg skal lige love for han kunne optræde, gemmesteder skulle vises og Batman skulle modigt skubbes til.
Lørdag og søndag gik bare herhjemme. Jaah jeg skulle godt nok lige til et "møde" i tøserejsegruppen søndag eftermiddag.
Den sidste uge i september rejser vi til Alanya i Tyrkiet, os 5 (4) tøser. Om jeg glæder mig ? Åh jo såmænd.
26. -27.
Daniel er rask og vi var i legestue tirsdag. Det blev nydt i stor stil.
28.
Mødregruppe hos Francisco, en dejlig dag, men desværre sidste gang de er med i hverdagene. Mette starter arbejde om 14 dage, så vi har aftalt at mødes en weekenddag 1 gang om måneden, for vi kan ikke helt undvære hinandens selskab.
Efter Daniel har været syg har han ændret sig en lille smule. Han har et lidt større behov for nærhed. Han bliver anderledes ked af det hvis han falder eller støder sig.
Hans ordforråd er blevet større og han har selv opfundet et tegn for rosiner eller andre lækkerier. Han smiler skævt, slår smut med øjnene og tager fingrene op til munden som hvis han holdt rosiner mellem dem. Meget meget kært og selvfølgelig giver det gevinst i langt de fleste tilfælde.
Christian måtte desværre gå tidligt hjem fra skole, han var vist ikke nået at blive helt rask.
Vi fik besøg af bedsterne, til stor glæde og jeg strøg i biffen om aftenen for at se film med Lone. Bagefter mødte vi Gitte, så jeg snuppede lige en film mere sammen med hende og hendes veninde.
Den første: "Ledsaget udgang", var ok, men ikke imponerende. Tilgengæld var "Little Children" rigtig rigtig god.
Det her var så februar måned dag for dag (næsten).
oprettet af Mette kl. 13:02
1 Kommentarer:
Kære Mette,
Her er det både pige og drengebaciller og nogle rigtig fæle nogen af slagsen. Kasper svinger stadig op over de 40 i feber og sover meget. Michael er en perle med at passe dyrene udenfor, selv er jeg et skravl, der aldrig har haft det så skidt så længe før bortset fra diverse stunts fra hesteryg og rulleskøjter. Jeg håber sådan, at vi kan komme på tirsdag og især onsdag, men lige nu ved jeg det ikke som det ser ud her lige nu.
Rigtig rigtig god bedring til dine drenge.
Kærlig hilsen Iben
Post a Comment
<< Home