Thursday, May 25, 2006

1. måned

I dag er det en måned siden vi mødte hinanden. Os 4 i fam. VognHviid, som vi hedder her.
Det er lidt vildt at tænke på. En måned, godt 4 uger, 30 dage, 720 timer eller rigtig mange minutter. Jeg synes lige jeg har forladt det sekund, hvor jeg mødte Daniel Sofonias´s blik første gang og alligevel har vi vekslet blikke hundrede af gange siden.
Blikke af forvirring, glæde, forundring, spørgsmål, accept, ked af det-hed og lykke, det sidste nok mest fra min side.

Daniel er vokset på mange måder, han er blevet fysisk større og stærkere.
Han er ved at finde den første ro i sit lille hoved, vi er ved at få rigtig godt styr på hvad han vil og kan og hvornår. Han er begyndt at tilkendegive, hvem han genkender ud over sin far, mor og bror.
Han viser enorm interresse for dyr, vores kat bl.a. den er dog ikke synderlig vild med hans hurtige bevægelser og små fingre.
Til gengæld gik hans 1. møde med Murphy (fætter Lasse´s hund) mægtig godt, der var gensidig glæde.
Daniel vil allerhelst være ude og hvis forældrene synes vejret er for skidt, så er det næstbedste at kigge ud af vinduet.
Det bliver forhåbentlig en dejlig sommer.
Det første sandkassesand er forøvrigt blevet smagt på, sammen med "store" fætter Malthe fik Daniel sin debut som sandkagebager idag. Det var ret spændende.

Vi springer forventningsfulde ind i den næste måned, der snart bliver til halve og hele år. Men tro mig vi vil forstå at nyde hver dag, vi har sammen. Vi har ikke spor travlt.

2 Kommentarer:

Blogger MariaG said...

Det lyder som en utrolig spændende tid I går igennem. Det må være fantastisk at få lov til at stå på første parket og opleve et lille nyt menneske opleve verden for første gang!!

1:21 PM  
Anonymous Anonymous said...

This comment has been removed by a blog administrator.

9:07 AM  

Post a Comment

<< Home