Friday, May 05, 2006

Hjemme igen

Lige det sidste af dagbogen.

Tirsdag d. 2 maj
Så er vi på banen igen, Sofonias sov godt hele natten, skulle bare lige have mad kl 3 og så igen kl. 7, helt perfekt.
Dagen skulle bruges til afslapning og pakning, vi fik styr på kassebeholdningen, så vi har nok til den sidste dag.
Sofonias har fundet en brokkelyd, som han øver sig en del på, han keder sig lidt hurtigt og vi kan jo ikke gøre så meget ved det her på TDS.
Det bliver anderledes, når vi kommer hjem til vores egne ting, regner vi med. Vi burde have haft lidt blødt legetøj med. Da han ikke er så god til at styre armene, får han nogle ordentlige gok i nøden ind imellem af den søhest, vi har med.
Vi sluttede dagen på restaurant Top View, et super godt sted, med en flot udsigt ind over byen. Det er ikke det billigste sted, men stadig billigt, set med danske øjne.
En hovedret koster knapt 40 kr. og en øl 4 kr. så det ville være lidt hyklerisk at sige det var dyrt. Det var en dejlig middag.
Imorgen chekker vi ud kl. 10:30 og bliver hentet af Terefe kl 10.45, hvorefter vi kører udenfor byen til en sø, med ham som guide.

Onsdag d. 3 maj
Idag skal vi hjem, det glæder vi os til. Vi har alle sovet godt i nat og er klar til den sidste dag.
Alt var sådan set pakket og klar, da vi gik ned for at spise morgenmad. Sofan var der heldigevis, så vi fik taget et billede af hende og Sofonias og fik sagt ordentlig farvel og tak.
Da vi blev hentet af Terefe, var vi helt færdige og havde sagt farvel til alle. Vores kufferter og tasker blev læsset i hans taxa og vi andre i den lejede bil, som vi skulle bruge til udflugten. Afsted gik det ud af Addis, mod en vulkan, der dog er i ro, for at nyde naturen, inden vi skulle forlade Etiopien for denne gang.
Vi havde en dejlig dag ved et par søer, spiste sen frokost på en restaurant i nærheden, inden vi kørte mod byen igen. Vi blev sat af på Ghion hotel for at spise aftensmad.
I lufthavnen var Sofonias meget urolig og kunne ikke falde til ro selvom han var dødtræt, klokken var over 22:00, så han skulle jo helst sove.
Han var så ulykkelig at han til sidst kastede op ud over mig, det gjorde dog hele forskellen. Bagefter havde han det rigtig godt og faldt i søvn i voksiposen. Han havde nok haft en lidt for hård dag trods alt, den stakkel.
Vel indstalleret i flyveren lettede vi og glædede os til snart at være hjemme.
Vi har virkelig haft en fantastisk tur på mange måder. Ikke kun havde vi mødt vores lille dejlige søn og fået hans tillid ret nemt.
Vi havde også set og oplevet et land og dets folk, som vi var blevet fuldstændig forelsket i. Allan og jeg er slet ikke færdige med at udforske Etiopien. Vi vender helt sikkert tilbage igen flere gange, det bliver nu ikke for at hente flere skønne børn, men for at lære dette smukke land at kende rigtig godt forhåbentlig.
Om drengene vil med eller ej bestemmer de selv, i hvertfald når de bliver gamle nok til det.
Flyet var fra starten forsinket, så i stedet for 2 timer i Frankfurt, havde vi 1 time ca., det var dog nok, da der ikke var langt til gaten.
Vi skulle lande i Billund, så den sidste flyvetur foregik i et lillebitte fly. Det var dog en kort tur, så inden længe var vi der. Da vi nu var i Danmark blev Sofonias til Daniel Sofonias og vi stod meget spændte af flyet for at møde familien.



De var mødt talstærk op og der blev grædt mangen en tåre. Daniel klarede det ret flot, det blev dog lige rigeligt engang imellem, men så var det nok at blive puttet tæt ind til mor og blive flyttet lidt væk fra alle de fremmede, der bare ville ham så gerne.
Der blev dog også delt ud af smil og alle var fuldstændig solgt. Christian nød at se alle igen, specielt fætre, kusiner og venner, så der blev løbet rundt og leget i ankomsthallen, mens vi andre spiste det medbragte morgenbrød og fik fortalt kort om rejsen.
Efter lidt tid brød vi op og vendte næsen det sidste stykke vej hjem til fyn i vores bil.
Da vi kom hjem, ventede der os endnu en dejlig overraskelse.
Vores søde familie havde ordnet haven og huset, der var pyntet med blomster og flag og ballonguilander. Flere gaver lå og ventede, mad i køleskabet og godter på bordet.
En skattejagt var arrangeret til Christian og i haven var der en flagallé med et billede af hver familiemedlem, hvor de hver især havde skrevet en lille hilsen bagpå. Det var rørende, gribende og meget varmende. TUSIND TAK for det.

Jeg vil også gerne takke for alle kommentarene, vi har fået undervejs, det er rigtig hyggeligt at høre fra jer og det glæder mig at i har fulgt med her.


Lad dette være afslutningen på rejsen, jeg vil skrive lidt om hvordan det er gået de første dage herhjemme senere.

0 Kommentarer:

Post a Comment

<< Home