Den første uge.

Nu har vi været hjemme en uge. Der er begyndt at falde ro over familien og vi er ved at få godt styr på, hvad Daniel vil, når han ytrer sin mening. Det er han nemlig rigtig dygtig til.
Han er for det meste glad og tilpas, spiser godt og sover fint, når bare dagen går helt normalt. Hvis vi prøver at lave noget andet end lige at være hjemme, går der lidt kuk i middagsluren og det er ikke så godt.
Daniel har haft travlt den tid vi har kendt hinanden. Han støtter fint på benene, sidder meget bedre, meget mere kontrollerede armbevægelser, spiser grød, drikker fint af kop, triller fra ryg til mave og næsten tilbage igen.
Han er glad for sin klapvogn, både til at sove i og når vi går tur. Han snakker (og råber) meget og vil gerne have når jeg synger for ham ( taknemmeligt publikum ).

Det bedste han ved er at ligge på et tæppe i haven under kastanietræet og snakke med vinden og bladene.