Monday, April 02, 2007

April

Hold da op, så kom vi til april. Marts varslede forår og det dejlige vejr er jo fortsat. Daniel og jeg er ude stort set hele tiden.
For at lege, for at gå tur, for at være sammen med legevenner i Zoologisk have eller hjemme hos ...
Daniel er en aktiv dreng der ikke kan få bevæget sig nok. Springer af og til middagsluren over, snupper så 1/2 time sidst på dagen. Efter vi har kunnet være så meget ude, sover Daniel meget bedre om natten. Han var begyndt at vågne 4-5 gange hver nat, nu er det højst en og selv hvis det er mellem 5 og 6 sover han igen efter en tår mad. Så hvem sagde klar til vuggestue ?!

Daniel viser også for alvor sit temperament og sin stædighed. Han ved lige nøjagtig hvad han vil og giver ikke sådan lige op. Det betragter vi som et sundhedstegn, selvom det kræver en noget anden konsekvens end vi lige er vant til ;-)
Ordet NEJ synes kun at skulle gælde den ene vej her i huset. Tænk sig han er helt normal og som andre børn, hmm.
Arrh helt som andre er han selvfølgelig ikke, han er helt fantastisk dejlig og rigtig morsom at være sammen med. Han er fuld af spillopper og er i fuld gang med at få sproget på plads. Der bliver snakket konstant, mest på danielsk, men der kommer flere og flere ord som helt tydeligt forstås.
Når vi snakker om hvem vi skal besøge eller lige har set, smiler han genkendende og prøver at udtale navnene.
Christian og Christina er der tydelig forskel på. Mormor og Morfar, kan han sige.
Flere gange om dagen spørger han efter BAR (far) og gentager BAR ARB, når jeg fortæller hvor far er. Når han spørger efter Christian, svarer han ofte selv med "krekre sguu" det hører enhver jo som "Christian i skole", ikk !?
Det er vigtigt at han får vinket farvel, hvilket godt kan tage lidt tid, da der skal prikkes på adskillige ruder ud mod indkørslen, hver på sin side. Men hyggeligt er det.

Jeg har lige fået besked om at min ekstra måneds orlov er gået igennem, hi hip hurra. Nu skal jeg først starte på arbejde d.1 juni, så der bliver god tid til at få Daniel i gang i vuggestuen, det er så godt.

Så lige et par billeder af yngstemanden, der elsker at optræde.

2 Kommentarer:

Anonymous Anonymous said...

Yngstemanden er altså bare for lækker, nårh, ja, undskyld Christian, meeeen du er jo nok blevet for gammel til at en gammel kone som mig;o) må sige sådan om dig:o)

Det var bare dejligt at have jer her hos os i søndags og vi glæder os til at ses i zoo på tirsdag. Indtil da rigtig skøn påske i solskinsvejret.

Kærlig hilsen Iben

11:52 AM  
Anonymous Anonymous said...

Hej Mette

Ja - jeg må også lige tilslutte mig Ibens kommentar...
Han er da for lækker.
Og ja - er helt sikker på, at han har fået skønne og bløøøøde - og særdeles velduftende Nivea - hænder. Hihi ;o)

Dejligt at være sammen med jer hos Iben. Godt, at der ikke er ret lang tid til, vi skal ses igen.

Knus Mette

10:12 PM  

Post a Comment

<< Home