Monday, September 25, 2006

Tilbage fra ferie




Ja så dejligt havde vi det hele sidste uge, dernede i Frankrig. Smådrengene klarede rejsen frem og tilbage meget flot, det var vist hårdest for de lange mænd at ligge sammenkrøbet i togkupeen.

Daniel går stadig kun nogle få skridt af gangen, men lige netop i går var han mere modig, rejste sig flere gange og gik.
Vi var idag igen i mødregruppe, der fik drengene lidt mere ud af hinanden, det var rigtig hyggeligt.
Ligenu sker der en masser med måden Daniel leger på, det er mere koncentreret og egentlig leg. Han elsker at lege fange, er ved at flække af grin når han forsøger at flygte og griner højt og dejligt, næsten ligegyldigt hvad Christian gør.
Hans dag går fra ca 7 om morgenen til 20 om aftenen, med en middagslur på et par timer. Han er næsten altid glad og stort set aldrig i ro, der er så meget han gerne vil. Dog vil han gerne sidde og hygge, når han bliver træt og mens vi var på ferie synes han det var rart at putte hos far om morgenen.
Al mad bliver smagt, men det er nu ikke alt der bliver accepteret. Havregrød til morgenmad og hvidløgsost til frokost er stadig nr 1, men tanteAnne/fasterCamillas Spaghetti-Bolognese strøg ned i store mundfulde efterfuldt af højlydt: uhmmmmmmmmm, 2 dage i træk.


Klar med nye kondisko

Idag er det 5 mdr siden vi hentede Daniel på børnehjemmet og den anden dag blev han 11 mdr. Han er i den grad faldet til hos os, føler vi og det er en fornøjelse at lære ham bedre og bedre at kende.
Han har et par kære vaner, såsom at klappe mig blidt på skulderen med sin lille bløde hånd, når han hænger på hoften som en lille abeunge og at ae Allans hånd/arm, når de sidder og hygger. Han finder også tit på at lægge sig på det store lammeskind og sige aaahhhh, mens han ormer sig ned i det. I dag, da vi spiste frokost tog han flere gange min hånd og lagde sit hoved ned på den, som for at blive aet på kinden. Det er så dejligt at han måske bliver en ligeså store "nussegøj" som Christian altid har været.
Idag er vi blevet inviteret til legestue i Sct Hans kirke. Det er helt nystartet og hver torsdag fra kl. 10 -12. Det tror jeg helt sikkert vi vil benytte os af. Samtidigt er der jo legestue i Fredens kirke om onsdagen, der er det en meget større gruppe, så vi må se hvor vi falder bedst til ellers kan vi jo bare bruge dem begge.

2 Kommentarer:

Anonymous Anonymous said...

Hej med Jer !
Og velkommen hjem fra ferie. Så er batterierne opladet igen ! Her til morgen har ungerne været ved at tælle dage til, hvornår vi skal på forlænget weekend.....om 14 dage, skal vi til Jerperhus, fre-lør-søn og mandag, og vi glæder os !!!
Ha det godt.
Helle

8:47 AM  
Blogger Sanne m.fl. said...

Det ser dælme lækkert, som I har boet på jeres årlige tur til det franske! Bare man snart skulle på ferie... Nåh, ja! Det skal vi jo også!!! ;o)
Seje sko han har, den lille, og jeg kan se at Christian var i sit es med badebukserne på! Godt han ikke gik i opløsning, så I kunne få ham med hjem til os igen! ;o)

Vi cs!
Kh. alle os

9:57 PM  

Post a Comment

<< Home