Fuld fart frem...

Kun et par dage efter at vores lille kravlenisse havde fået sin 1. tand dukker nr. 2 frem.

Nu hvor han har lært at kravle springer han straks videre til næste ting: at rejse sig op af alting, siger og skriver alting.
Jeg ved sørme ikke hvorfor han har så travlt, måske har han besluttet sig for at gå inden han bliver 1 år. Måske er det fordi han vil gå hånd i hånd med Faster Jordmor, når han skal døbes, ja hvad ved vi.
Ihvertfald har Daniels kravleri udløst en mindre forhindringsbane, når man skal ind i huset. For ikke at skulle på skadestuen har vi fundet trappegitteret frem til bagtrappen.
Batman har det hårdt for tiden, han kan ikke umiddelbart komme ind, hans mad og vand står i 1 meters højde og hvis han kommer for tæt på Daniel, er han blevet et par håndfulde pels lettere. Det mærkelige er at han søger hen til Daniel, selv om han bliver lidt hårdhændet behandlet, men han har jo heller aldrig gået for at være den klogeste kat i baggården.
Daniel nyder ikke desto mindre at han kan komme omkring helt af sig selv.

Vi har været en del på besøg den sidste uge, fejret et par fødselarer og inviteret os selv på middag et par steder, det har været rigtig hyggeligt og Daniel klarer det mægtig fint.
Hans nysgerrighed og beslutsomhed gør det hundesvært for ham at give slip, når han skal sove. Her til aften kæmpede han sig gang på gang op at sidde i sin seng, alt alt for træt. Men da jeg så løftede ham op for lige at lægge ham til rette igen igen, skvattede han i søvn i mine arme.
Når han så er faldet i søvn, så sover han faktisk fra kl 20-21 om aftenen og vågner først mellem 8 og 9 om morgenen. Så det er bestemt ikke hans skyld hvis vi ikke er udhvilede. Måske nærmere de lange nætter med snak, G og T eller portvin, hmm
Det er lidt synd for ham at han ikke vil slippe taget, men vi må bare prøve at hjælpe ham, det går jo over på et tidspunkt.

Det er den sidste uges ferie vi er igang med, det har været dejligt at være alle 4 hjemme hele dagen.
Næste uge tager Christian til Bogø med Bedsterne og Allan skal på arbejde igen, så der bliver noget stille herhjemme.

Christians fødselsdag fejres for familien (og ja, der høre i med, Wiggerne) lørdag d. 5 august. Det plejer at være en rigtig god dag, der starter om eftermiddagen og slutter når bålet går ud en gang i løbet af natten. Christian insisterer på at det skal gøres sådan hvert år og for min skyld gerne, det er en god måde at tilbringe en masser timer med de nærmeste på.

Det er iøvrigt i dag, 3 mdr. siden at vi hentede Daniel Sofonias på børnehjemmet i Addis. Tænkt sig, han er 3/4 år gammel og vi har kendt hinanden i 1/3 af hans liv. Om 9 dage er vi dem, han har kendt i længst tid. En skør, men dejlig lille udregning.