Ventelisten
Idag er ventelisten opdateret. Hmm noget der var omdrejningspunktet i 1,5 år, har nu ingen, overhovedet ingen betydning.
Det journalnr. som vi fulgte hele vejen op af listen og som jeg kunne i søvne, skal jeg lige tænke mig om for at huske.
Det eneste jeg mærker når jeg kigger på listen er tanken om at der bagved hvert tal gemmer sig en familie, stor eller lille, der bare glæder sig og venter, til tider frustreret, på at det bedste skal ske.
Det første halve år er der kommet 18 børn til Danmark fra Etiopien, endnu 3 venter på retsdato og der er rygter om, at der er kommet 3 nye på AC´s børnehjem. Det er glædeligt at der er så mange børn, der får familie.
Familien her, har fundet på plads, tingene glider, alle har det godt og befinder sig vel med den nye størrelse på 4 stks.
Daniel har travlt, han iler fortsat med at indhente alt det han, måske, ikke nåede at få med sig den første tid.
Han er en stærk lille fyr, der skal spændes fast i klapvognen, hvis ikke vi vil have brækkede lemmer.
Kun sjældent sidder man stille, med mindre trætheden overmander en. Alt skal undersøges og det er pokkers at man ikke selv kan komme afsted.
Det må der øves på, så Daniel ligger på maven og knokler for at lære kunsten at kravle. Ben, arme og ryg lystrer ikke helt, men hvor der er vilje er der vej.
Det bliver rigtig rart for drengen (og min ryg, der ellers godt kan klare lidt af hvert) når dette store mål er nået.
Jeg nyder at gå hjemme, nyder at opleve alt det der sker med Daniel, nyder at kunne bage Christians ynglingsboller og være der når han lige har brug for en fortrolig snak, nyder have tiden til rådighed til hvad som helst, nyder at have overskud, nyder at kunne nyde sommeren til fulde. Tjah kort fortalt nyder jeg vel bare mit liv lige nu og håber det smitter af på familien.
Det journalnr. som vi fulgte hele vejen op af listen og som jeg kunne i søvne, skal jeg lige tænke mig om for at huske.
Det eneste jeg mærker når jeg kigger på listen er tanken om at der bagved hvert tal gemmer sig en familie, stor eller lille, der bare glæder sig og venter, til tider frustreret, på at det bedste skal ske.
Det første halve år er der kommet 18 børn til Danmark fra Etiopien, endnu 3 venter på retsdato og der er rygter om, at der er kommet 3 nye på AC´s børnehjem. Det er glædeligt at der er så mange børn, der får familie.
Familien her, har fundet på plads, tingene glider, alle har det godt og befinder sig vel med den nye størrelse på 4 stks.
Daniel har travlt, han iler fortsat med at indhente alt det han, måske, ikke nåede at få med sig den første tid.
Han er en stærk lille fyr, der skal spændes fast i klapvognen, hvis ikke vi vil have brækkede lemmer.
Kun sjældent sidder man stille, med mindre trætheden overmander en. Alt skal undersøges og det er pokkers at man ikke selv kan komme afsted.
Det må der øves på, så Daniel ligger på maven og knokler for at lære kunsten at kravle. Ben, arme og ryg lystrer ikke helt, men hvor der er vilje er der vej.
Det bliver rigtig rart for drengen (og min ryg, der ellers godt kan klare lidt af hvert) når dette store mål er nået.
Jeg nyder at gå hjemme, nyder at opleve alt det der sker med Daniel, nyder at kunne bage Christians ynglingsboller og være der når han lige har brug for en fortrolig snak, nyder have tiden til rådighed til hvad som helst, nyder at have overskud, nyder at kunne nyde sommeren til fulde. Tjah kort fortalt nyder jeg vel bare mit liv lige nu og håber det smitter af på familien.
oprettet af Mette kl. 15:57
2 Kommentarer:
Kære Mette
Det er da klart du nyder det. Du kan være alt det for din familie, som du/ I mener der skal til, for at være glade og tilfredse. Den ideelle position at befinde sig i. Ikk enogen egentlige ydre omstændigheder (læs: arbejdet), der griber forstyrrende ind og er medbestemmende over jeres liv og levnede. Bare dejligt for dig og alle de andre og bare det var mig!
:o)
Nå, men vi glæder os på jeres vegne over jeres harmoniske liv, hvor tingene glider og den ene dag tager den anden uden andet stress og jag end det I selv planlægger. Vi glæder os til på fredag og eg især, som altid har haft den ene eller den anden kedelige vagt.
Og vi er glade for at have jer at komme hjem til.
Kærligst Cirkus Wichmann (Sanne)
This comment has been removed by a blog administrator.
Post a Comment
<< Home