Sct. Hans og sommerferie

Nu er den første uge af Christians sommerferie gået. der har været både Legoland med klubben og en tur i Zoo med Daniel og mig på programmet. Vejret da vi var i Zoo var ikke det bedste og der var ret mange mennesker, så det blev en kort tur.
SctHansaften blev sædvanen tro fejret med gode venner og bål i haven. Ungerne ristede skumfiduser og Mads synes, jeg lavede de "godeste". Det var også et fint samarbejde, jeg ristede - han spiste. Næste gang må i vist hellere sove her, Sanne, så du kan være med til bålet går ud sent på natten.


Daniel kæmper virkelig for at lære at kravle, lige nu er det nærmeste, der ligner bevægelse i en retning, at han skubber sig baglæns og bliver selvfølgelig helt vildt irriteret over det.
Han har også indviet sin sandkasse, med at spise et par ordentlig håndfulde sand, "pyvha badder". Jeg tror det bliver et hit for ham senere, når han kan styre skovl og spand.



Når vi er ude er Daniel ikke længere så følsom overfor mange nye ansigter, han kan bedre kaperer at han ikke kender alle.
Han lader sig dog efterhånden mere forstyrre af uro, når han skal sove, han vil ikke så gerne gå glip af noget.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal mene om folk store interesse for Daniel når vi er ude og handle eller lign. Det er jo ret sødt og smigrende, ingen dumme kommentarer (endnu), men det er også lidt grænseoverskridende til tider. Det er da sandt at han er smuk og enormt charmerende, men derfra og så til at skulle høre fremmedes mening om hvorvidt det er godt eller skidt i hvilken alder barnet har når man får det, det gider jeg faktisk ikke stå og debattere i mine børns nærvær.
Når jeg går en tur eller handler og jeg ved Daniel har fanget nogens opmærksomhed, lader jeg efterhånden som ingenting for han er jo ikke en udstillingsdukke, på den anden sider kigger jeg jo også selv på smukke mennesker og ting jeg kommer forbi.
Jeg tror grænsen går ved pilleri og så at skulle svare på spørgsmål, der egentlig ikke kommer nogen andre ved.
Opmærksomheden synes jeg er ok, jeg er ligeglad med at vi skiller os ud. Det er sikkert bare noget jeg skal lære at kende og finde en måde at modtage komplimenter, når det er det og så afvise snagende nysgerrighed, hvis/når den viser sig.

Fætter Lasse blev 9 år i onsdags og det fejrede vi fredag. Det var en rigtig hyggelig dag, så tak for sidst og tillykke igen, Lasse.