Wednesday, November 16, 2005

Tv stjerne

I søndags var der en dreng der vågnede med ondt i maven af spænding.
Den optagelse af SnurreSnups søndagsklub hvor Christian og hans klasse var med som publikum blev sendt.
Til sidst i programmet kom det vi havde ventet på så længe: Bubber spurgte og Christian svarede.
Dejligt at se sin søn klare sig så fint, ikke et øje var tørt.
Samme dag var vi, Christian og jeg, ude og samle penge ind for Dansk Flygtningehjælp. Det gik godt, vi fik da samlet godt 1000 kr. ind, hvilket er over landsgennemsnittet.
Mandag blev AC´s venteliste opdateret : nummeret er 14

Saturday, November 12, 2005

Optimisme

Jeg har læst på ACs hjemmeside at deres besøg i Etiopien har været meget positivt.
De skriver intet om urolighederne, men til gengæld at alle børnehjemmene er yderst tilfreds med samarbejdet med AC, både kontoret i Danmark og i særdeleshed kontaktpersonen i Addis Abeba.
Der var børn alle steder, hvoraf nogle helt sikkert skal til DK inden længe, så der er ingen grund til ikke at være optimistisk.
På trods af meldingerne om uroligheder og krig, håber vi igen på barn i forslag om en 3 mdr. XXXXX fingre.
Vi er nu uofficielt nr 14

Tuesday, November 08, 2005

Uroligheder i Etiopien

Ligenu er der voldsomme uroligheder i Etiopien.
I Addis Abeba er der oprør som følge af valget i maj, der er skyderier og alle (ihvertfald danskere) bliver bedt om at holde sig på egen grund eller hotellerne.
Andre steder (vel de fleste) i landet er man samtidig påvirket af at krigen mellem Eritrea og Etiopien er blusset op.
Hvad det betyder for os i forhold til adoptionen ved vi ikke, men det går i hvert fald ikke hurtigere.
Men vi er jo i sikkerhed, så det er ikke os det er synd for.
Det er helt klart alle de stakkels mennesker der lever i usikkerhed og/eller mister deres kære.
Vi følger situationen nøje og jeg skriver mere nyt når det kendes.