Friday, January 26, 2007

Januar 2007

Vi hoppede glad ind i år 2007, sammen med gode venner. Vi savnede dog 5 stks, der havde valgt at være i Uganda denne aften.
Dagene stryger afsted med svømning, mødregruppe og legestue for Daniels og mit vedkommende. Allan arbejder og Christian passer sin skole og sine venner.
Daniel siger flere og flere tydelige ord nu; kom, hej, op, hov, maiii (der sammen med tegn betyder tak for mad),kkrrræ (Christian) samt tegnene for tørstig og sut. Han elsker musik og danser glad og gerne. Finder tit en af sine bøger frem for at kigge i den.
2 kindtænder er brudt igennem, hvilket gør det lidt nemmere for ham at tygge. Han spiser meget forskelligt, men koncentrationen svigter hurtigt, så der skal kæmpes lidt for at fastholde ham ved spisning. Han efterligner mange af de ting vi gør og Christian og han leger fange og gemme til stor fornøjelse for dem begge.
En morsom ting er at når vi ved sengetid siger at nu skal du have nattøj på, så smider Daniel hvad han har i hænderne og iler hen til trappen og kravler glad op.
Hele ritualet med nattøj, børste tænder (dog ikke altid så sjovt), ned og sige godnat og hente flaske, får ham til at falde helt ned og man kan se på øjnene at han er ved at indstille på nattid. Det er virkelig som hvis man skruede ned for et gasblus. Han elsker at komme i seng, somme tider kan han dog sove ret uroligt og vågner i hvertfald 1 gang hver nat, men efter en mælketår falder han altid i søvn igen

I sidste uge har vi dyrket venskabet med Theis, (genboen) det kunne godt ligne at det blev til noget de er begge ret interesserede i hinanden og vi (forældrene) synes jo det kunne være rigtig smart.
Daniel har stor glæde af de forskellige legegrupper vi er i, han er begyndt at lære "reglerne" at kende og gebærder sig fint blandt andre børn.
Legestuen i kirken starter med sang og historie, det er han ved at være bedre til at være med i, f.eks. sidde stille noget af tiden. Derefter bliver der leget frit og til slut spist frokost. Vi er mellem 6 og 12 børn hver gang. I alderen 9 uger til 5 år.
Mødregruppen er et dejligt trygt sted, hvor drengene kender hinanden godt og går fint i spænd sammen, der bliver leget og spist, samt sovet så mødrene får et par ekstra timers sniksnak. De har det nemlig også rigtig godt sammen.
Den sidste legestue gennem Adoption og Samfund er nystartet. Vi er nu 6 børn, i alderen 13 mdr til 3 år.
Vi kan mærke på Daniel at han har brug for disse kontakter, da han jo er så aktiv og nysgerrig. Han lærer lynhurtig (tjah lige bortset fra når der er noget vi mener er forbudt, såsom køkkenskabe, vinflasker og telefonstik) og tager gerne en udfordring op.

Jeg er igang med at få stykket vores rejsebeskrivelse sammen, så den bliver til en "historie". Det er meningen den skal med i en bog om henterejser skrevet udfra bl.a. vores oplevelser og det faktum at vi havde et større barn med. Det bliver spændende at skrive og helt sjovt at se det i en bog til den tid.

Og så lidt billeder


-en god bog.


Hvad mon Christian nu finder på ?


Morgenstund med fætter Malthe.