En søn og hans far.

For ikke at revne af stolthed og glæde, må jeg dele det her med jer.

Allan havde inviteret Christian med på et spillejob, 3 sange og han klarede det helt fantastisk.
Cool som en scenevant ræv, med et glas øl (alkoholfri, selvfølgelig) indtog han scenen og spillede løs. Glad og veltilpas, kun en anelse nervøs udadtil. Men lur mig om ikke maven var fuld af sommerfugle, som den skal være i sådan nogle situationer.
Moren, fasteren og flere hel- og halvvvoksne venner var at finde på pubben, hvor det hele foregik.
Hvor fedt er det lige at se sin mand og søn dele sådan en oplevelse og få klapsalver, skulderklap og ros for god underholdning.

3 år.

I dag har Daniel fødselsdag, konceptet er gennemskuet for gaverne er jo kommet i en lind strøm over flere dage.
Her i vores familie får man sin livret til aftensmad og Daniel er blevet præsenteret for den regel.
Hans ønske er som følger: chokoladekage og havregryn med mælk og rosiner og sukker !!!!!
Efter lidt snak om at det måske var bedre med lidt mere aftensmadsagtigt mad og et forsigtigt forslag om spaghetti, brød smilet ud og han proklamerede at DET var en god idé. Det eeeelsker jeg jo, Far.
Så nu er menuen bestemt og gæster inviteret (Sanne og drengene, ihvertfald de 3 af 4 drenge kommmer)

Her et par billeder.
Først kagen fra i lørdags dekoreret af den mindste fødselar selv


Siddende i Guldstol og fejret af sine nye børnehavevenner, så må man vist fjolle lidt for at klare det. Skønt den ekstra opmærksomhed ikke virkede uvant for Daniel. hmm




Jubii endnu en gave, den skal vi se NU, Far.

Blefri børnehave-bandit.

1. oktober er begyndelsen på en måned hvor meget skal ske.

Først er Daniel startet i børnehave, dog har han tyvstartet lidt de sidste 3 ugers tid (længe leve integrerede institutioner) så han var KLAR til at være en stor dreng.
I samme periode har han gjort alvor af at smide bleen, nu også om natten. Det går op og ned, og han mener selv han er verdensmester hver gang han sætter sig på toilettet. Hvilket vi faktisk giver ham ret i, det er ret godt gået, synes vi.
Alt det nye tapper ham naturligvis for energi, så det er en træt dreng, vi putter ved halvottetiden om aftenen.

Snart skal vi fejre Allans fødselsdag og dagen efter, skal vi sende Bedsterne afsted til Kenya. Det er et helt fantastisk eventyr de skal på og de vil blive savnet meget. De kommer hjem igen lige inden jul, med bagagen fuld af oplevelser. Det glæder vi os til at høre om.

Derefter skal Daniel fejres.
Sidste år fik han jo en løbecykel, som han har elsket lige siden. Allan og jeg havde længe talt om at Daniel helt sikkert ville springe direkte videre til en rigtig cykel uden støttehjul, hvis bare cyklen var lav nok til at hans ben kunne nå jorden. Et oplagt ønske til den snart 3 årige cykelmyg.
Bedstefar fandt en og satte den flot i stand, så nu er den første fødselsdagsgave i hus og efter 10 min. på den, styrer Daniel bare for vildt. Drengen cykler rundt som om han aldrig har lavet andet, inden ugen er omme har han også fået rettet skønhedsfejlene i start- og stopsituationerne, ingen tvivl om det.

Så stolt, at man næsten ikke kan være i sig selv.


Fuld fart, jeg er Lynet McQueen...




Weekenderne bruges på forskellig vis. Sidste søndag var Christian og jeg i Rudkøbing for at besøge en efterskole, der kunne blive et godt valg om en 3 års tid, når han skal videre. Daniel var hos Morfar og Mormor og Allan var rejst til Kiev, Ukraine.

Ugen strøg afsted og sluttede med besøg af Faster+ og fætter Lasse. Vi snakkede fødsel, iiiihhh hvor vi glæder os. Det er helt vildt at få lov at vare så tæt på.
Hele dagen i går har Daniel og jeg tilbragt med Fransisco og Mette, som sædvanlig en dejlig dag, med leg og snak, snak, snak.
Idag har drengene været på tur med bedsterne og jeg har haft gang i symaskinen.