1. måned

I dag er det en måned siden vi mødte hinanden. Os 4 i fam. VognHviid, som vi hedder her.
Det er lidt vildt at tænke på. En måned, godt 4 uger, 30 dage, 720 timer eller rigtig mange minutter. Jeg synes lige jeg har forladt det sekund, hvor jeg mødte Daniel Sofonias´s blik første gang og alligevel har vi vekslet blikke hundrede af gange siden.
Blikke af forvirring, glæde, forundring, spørgsmål, accept, ked af det-hed og lykke, det sidste nok mest fra min side.

Daniel er vokset på mange måder, han er blevet fysisk større og stærkere.
Han er ved at finde den første ro i sit lille hoved, vi er ved at få rigtig godt styr på hvad han vil og kan og hvornår. Han er begyndt at tilkendegive, hvem han genkender ud over sin far, mor og bror.
Han viser enorm interresse for dyr, vores kat bl.a. den er dog ikke synderlig vild med hans hurtige bevægelser og små fingre.
Til gengæld gik hans 1. møde med Murphy (fætter Lasse´s hund) mægtig godt, der var gensidig glæde.
Daniel vil allerhelst være ude og hvis forældrene synes vejret er for skidt, så er det næstbedste at kigge ud af vinduet.
Det bliver forhåbentlig en dejlig sommer.
Det første sandkassesand er forøvrigt blevet smagt på, sammen med "store" fætter Malthe fik Daniel sin debut som sandkagebager idag. Det var ret spændende.

Vi springer forventningsfulde ind i den næste måned, der snart bliver til halve og hele år. Men tro mig vi vil forstå at nyde hver dag, vi har sammen. Vi har ikke spor travlt.

Dåb (og ønskeseddel)

Så er dåbsdagen fastsat. det bliver den 18 juni, på kusine Rikkes 9 års fødselsdag.
Tak fordi vi må låne din dag til Daniels dåb.
Vi ville gerne have en bestemt præst til at døbe Daniel og han har heldigvis sagt ja.
Det bliver i Sct Hans kirke, ganske som Christians dåb. Efter kirken vil vi fejre dagen i Christiansgade med lidt godt at spise.
Når noget er gjort 3 gange er det en tradition, har jeg en gang hørt... så lad det blive en tradition at faster også er gudmor.
Hun er blevet spurgt og har sagt ja, uden at skulle overtales.

Lige et par billeder af en nysgerrig dreng, der prøver brødspisningens svære kunst.
( beklager uskarpheden)




Og så lige et af brødrene





På opfordring er der her en ønskeseddel. ( der kommer sikkert flere ønsker hen ad vejen)

Babyalarm eller gavekort dertil Phillips SC 466 sådan en som Wiggernes (kan fås hos Ønskebørn) ( kan vist låne en, så tøv en kende, med at opfylde dette ønske.)
Cykelstol til foran på stangen med ryglæn evnt. med ekstra beslag. F.eks. Bobike mini set i Rosengårdscentret
Cykelhjelm
Jubee reol/overdel varenr 82012 set i Megamøbler
Sandkasse muslingeskal, så der både er låg og soppebassin.
Stor sækkestol en rigtig stor en. (ups har fået en)
Sølvkop med navn og dåbsdag ( I må ikke sige det til Daniel, men denne gaveide er taget )

Lægebesøg

Idag har Daniel så været hos lægen, sådan et slags hjemkomst/velkomst besøg.
Det blev til hans 5 mdrs besøg med vaccination. Lægen havde intet at bemærke udover at alt så godt og sundt ud.
Daniel vejer 7 kg og måler 67 cm og klarede vaccinen flot.
"Det gør dælme ondt, men mor og far er jo lige ved siden af, så det er nok ok." Det gik hurtigt over og der er ikke det en omgang mad ikke kan klare.
Vi skal afsted igen d. 12 juli, til en ny vaccination og så til okt. Derefter skulle det være kørt i stilling til det alm. børnevaccinationsforløb.
Modermærket på benet skal lige chekkes af en hudlæge, for en sikkerheds skyld.
Daniel har også fået sit personnr idag, ganske vist med hans indrejsenavn. Det bliver dog ændret når han er blevet døbt.

Den første uge.

Nu har vi været hjemme en uge. Der er begyndt at falde ro over familien og vi er ved at få godt styr på, hvad Daniel vil, når han ytrer sin mening. Det er han nemlig rigtig dygtig til.
Han er for det meste glad og tilpas, spiser godt og sover fint, når bare dagen går helt normalt. Hvis vi prøver at lave noget andet end lige at være hjemme, går der lidt kuk i middagsluren og det er ikke så godt.
Daniel har haft travlt den tid vi har kendt hinanden. Han støtter fint på benene, sidder meget bedre, meget mere kontrollerede armbevægelser, spiser grød, drikker fint af kop, triller fra ryg til mave og næsten tilbage igen.
Han er glad for sin klapvogn, både til at sove i og når vi går tur. Han snakker (og råber) meget og vil gerne have når jeg synger for ham ( taknemmeligt publikum ).

Det bedste han ved er at ligge på et tæppe i haven under kastanietræet og snakke med vinden og bladene.

Hjemme igen

Lige det sidste af dagbogen.

Tirsdag d. 2 maj
Så er vi på banen igen, Sofonias sov godt hele natten, skulle bare lige have mad kl 3 og så igen kl. 7, helt perfekt.
Dagen skulle bruges til afslapning og pakning, vi fik styr på kassebeholdningen, så vi har nok til den sidste dag.
Sofonias har fundet en brokkelyd, som han øver sig en del på, han keder sig lidt hurtigt og vi kan jo ikke gøre så meget ved det her på TDS.
Det bliver anderledes, når vi kommer hjem til vores egne ting, regner vi med. Vi burde have haft lidt blødt legetøj med. Da han ikke er så god til at styre armene, får han nogle ordentlige gok i nøden ind imellem af den søhest, vi har med.
Vi sluttede dagen på restaurant Top View, et super godt sted, med en flot udsigt ind over byen. Det er ikke det billigste sted, men stadig billigt, set med danske øjne.
En hovedret koster knapt 40 kr. og en øl 4 kr. så det ville være lidt hyklerisk at sige det var dyrt. Det var en dejlig middag.
Imorgen chekker vi ud kl. 10:30 og bliver hentet af Terefe kl 10.45, hvorefter vi kører udenfor byen til en sø, med ham som guide.

Onsdag d. 3 maj
Idag skal vi hjem, det glæder vi os til. Vi har alle sovet godt i nat og er klar til den sidste dag.
Alt var sådan set pakket og klar, da vi gik ned for at spise morgenmad. Sofan var der heldigevis, så vi fik taget et billede af hende og Sofonias og fik sagt ordentlig farvel og tak.
Da vi blev hentet af Terefe, var vi helt færdige og havde sagt farvel til alle. Vores kufferter og tasker blev læsset i hans taxa og vi andre i den lejede bil, som vi skulle bruge til udflugten. Afsted gik det ud af Addis, mod en vulkan, der dog er i ro, for at nyde naturen, inden vi skulle forlade Etiopien for denne gang.
Vi havde en dejlig dag ved et par søer, spiste sen frokost på en restaurant i nærheden, inden vi kørte mod byen igen. Vi blev sat af på Ghion hotel for at spise aftensmad.
I lufthavnen var Sofonias meget urolig og kunne ikke falde til ro selvom han var dødtræt, klokken var over 22:00, så han skulle jo helst sove.
Han var så ulykkelig at han til sidst kastede op ud over mig, det gjorde dog hele forskellen. Bagefter havde han det rigtig godt og faldt i søvn i voksiposen. Han havde nok haft en lidt for hård dag trods alt, den stakkel.
Vel indstalleret i flyveren lettede vi og glædede os til snart at være hjemme.
Vi har virkelig haft en fantastisk tur på mange måder. Ikke kun havde vi mødt vores lille dejlige søn og fået hans tillid ret nemt.
Vi havde også set og oplevet et land og dets folk, som vi var blevet fuldstændig forelsket i. Allan og jeg er slet ikke færdige med at udforske Etiopien. Vi vender helt sikkert tilbage igen flere gange, det bliver nu ikke for at hente flere skønne børn, men for at lære dette smukke land at kende rigtig godt forhåbentlig.
Om drengene vil med eller ej bestemmer de selv, i hvertfald når de bliver gamle nok til det.
Flyet var fra starten forsinket, så i stedet for 2 timer i Frankfurt, havde vi 1 time ca., det var dog nok, da der ikke var langt til gaten.
Vi skulle lande i Billund, så den sidste flyvetur foregik i et lillebitte fly. Det var dog en kort tur, så inden længe var vi der. Da vi nu var i Danmark blev Sofonias til Daniel Sofonias og vi stod meget spændte af flyet for at møde familien.



De var mødt talstærk op og der blev grædt mangen en tåre. Daniel klarede det ret flot, det blev dog lige rigeligt engang imellem, men så var det nok at blive puttet tæt ind til mor og blive flyttet lidt væk fra alle de fremmede, der bare ville ham så gerne.
Der blev dog også delt ud af smil og alle var fuldstændig solgt. Christian nød at se alle igen, specielt fætre, kusiner og venner, så der blev løbet rundt og leget i ankomsthallen, mens vi andre spiste det medbragte morgenbrød og fik fortalt kort om rejsen.
Efter lidt tid brød vi op og vendte næsen det sidste stykke vej hjem til fyn i vores bil.
Da vi kom hjem, ventede der os endnu en dejlig overraskelse.
Vores søde familie havde ordnet haven og huset, der var pyntet med blomster og flag og ballonguilander. Flere gaver lå og ventede, mad i køleskabet og godter på bordet.
En skattejagt var arrangeret til Christian og i haven var der en flagallé med et billede af hver familiemedlem, hvor de hver især havde skrevet en lille hilsen bagpå. Det var rørende, gribende og meget varmende. TUSIND TAK for det.

Jeg vil også gerne takke for alle kommentarene, vi har fået undervejs, det er rigtig hyggeligt at høre fra jer og det glæder mig at i har fulgt med her.


Lad dette være afslutningen på rejsen, jeg vil skrive lidt om hvordan det er gået de første dage herhjemme senere.

Det sidste fra Addis

Lørdag d. 29 april.
Tjah aftenen endte med en lang snak. Besøget på børnehjemmet havde virkelig sat nogle tanker i gang og rusket op i os begge.
Sofonias vågnede lige inden vi gik i seng og var sulten som en løve. Efter han havde spist, var han så lækker og i mægtigt humør, at vi faldt i fælden og snakkede lidt med ham. Det gjorde selvfølgelig at han ikke kunne falde i søvn igen, dumme os, det var synd for ham, men med tålmodighed og blide stemmer overgav han sig til sidst. Derefter sov han til kl. 5, fik mad og sov endnu et par timer.
Ind imellem vågnede Christian og var blevet dårlig. Vi troede det var maden, men han havde det ikke meget bedre da vi skulle op, så vi aflyste shoppeturen og blev hjemme. Godt for det, for den stakkels dreng har raget en influenza ( eller lign.) til sig og har ligget med høj feber hele dagen.
Vi har hældt vand, cola, pinex og pizza på ham og feberen er faldet. Forhåbentlig kan en god nats søvn tage det.
Det er meningen vi skal op i bjergene lige nord for Addis i morgen, men nu må vi se. Han er rigtig ked af at være syg hernede.
Sofonias har dog haft godt af en hjemmedag,med rigelig søvn og mad. Han er stadig glad, men viser heldigvis også når han er utilfreds med noget.

Søndag d. 30 april.
Ja ja han ved hvad der er godt... MAD MAD et par gange om natten.
Christian havde også feber denne nat, ret meget faktisk, men ud på morgenen dampede den af og han vågnede feberfri, men mat.
Vi besluttede dog at holde planen og køre op i Intotobjergene, det var en rigtig spændende tur derop. Siden det var søndag var der masser af mennesker på gaden, på vej til kirke, Der var rigtig mange bryllupper, alle vejne så vi brudebiler.
På vej op af bjergsiden, så vi eucalypsotræer en masse, de bruges til brænde.
Luften ændrede sig meget efterhånden som vi nærmede os de 3.2 km over havet.
På toppen havde vi den skønneste udsigt ud over Addis og området omkring.
Vi skulle også besøge et museum og kejser Meniliks palads, dog måtte Christian sidde over da han stadig var lidt skidt, så Allan og Terefe gik ind på paladset og tog billeder.
Vi kørte ned af bjerget igen og så det virvar af søndagsglade mennesker, der gik omkring over det hele.
Vi sluttede på hotel Sheraton for at veksle penge. Der var øget sikkerhed i området og det var ikke for vores skyld, næh nej. Det viste sig at den japanske premierminister skulle komme samme eftermiddag for at indlogere sig. Vi nåede ikke at se han, men det var da tæt på ;-)
Vi blev hentet for at spise kinesisk denne aften.
Sofonias bliver mere og mere modig, han bliver bedre til at holde i hånd og støtte på benene. Han vil gerne, at der sker noget når han er vågen, vil gerne kastes lidt rundt med og elsker at blive kysset. Når nogen snakker til ham, kigger han lige på os først, inden han griner til dem, det synes vi er et godt tegn. Alle etiopier elsker vist børn, de kommer hen og trykker på kinderne, siger lyde og får ham til at grine/smile.
Efter et bad og mad faldt han i søvn med det samme, Christian og jeg så film og Allan læste.
Lige da Allan var gået i seng vågnede Sofonias og ville have MAD.

Mandag d. 1 maj.
Med fare for at gentage mig selv er jeg nødt til at starte med at lillemanden vågnede hver 2.5 timer og ville spise. Vi var pænt groggy her til morgen, men sådan er det jo.
Vores plan var jo shoppingtur, så afsted det gik.
Vi blev kørt til en butik, der havde alle de her Etiopiske ting og sager. Uhha der var mange fine ting og vi valgte noget forskelligt ud og ventede spændt på prisen.
Alt alt for meget, vi prøvede at forklare at det kunne vi ikke, så vi ville vælge nogle ting fra. Det virkede som "prutteri" og vi fik det ned på en pris vi kunne acceptere. Vi ville jo så gerne have tingene, så vi overskred totalt gavebudgettet.
Vi blev derefter kørt hjem til middagslur og skulle ud for at se det sted Sofonias blev fundet. Det er på et fodboldstadium, så Terefe kørte hele vejen rundt og vi filmede det kunne jo være hvor som helst her.
Bagefter blev vi igen kørt til Sheraton, denne gang for at hæve penge så vi kan betale TDS på onsdag. Jeg kunne ikke hæve nok på en gang, så vi må afsted i morgen igen :-(
I morgen bliver en slappe- og pakkedag med afskedmiddag på Top View.
Onsdag tager vi uden for Addis til en sø for at se landet og for at fordrive de sidste timer inden vi tager til lufthavnen for at slutte denne fantastiske rejse.
Vi har nydt et være her, men glæder os også til at komme hjem. Så vi ses hjemme enten allerede i Billund, i Odense eller her på bloggen.