Tjaahh

Jeg sidder her ved spisebordet midt imellem bunker af stof, 100 ruller tråd, nåle, mønstrer, helt og halvfærdigt tøj. Fuld af ideer til tøj der skal syes og som andre gerne skulle kunne lide. Symaskinerne står til afkøling og jeg har en aften foran mig inden længe.
Skal jeg lave de 2 par bukser til Daniel jeg har i støbeskeen eller de 4-5 fleecehættetrøjer(ja bare et par af dem ihvertfald) jeg har på bestilling. Der er også en uldfrakke eller et lille sæt pigetøj og ikke at forglemme det sæt drengetøj jeg lige skal udtænke en bluse til. Jeg skal også have syet flere ting til en fremvisningsaften, jeg er blevet "hyret" til og så er der liiiiige...

Tænkt sig hvad der er sket det sidste år. Den her dag er ikke nogen mærkedag for os som sådan, men alligevel ser min verden noget anderledes ud. Jeg skal snart kun være på lab 3 dage om ugen og så kan jeg bruge mere tid til at sy og sy og sy. Hurrah jeg glæder mig.
Den frihed det giver er fantastisk, f.eks. idag vågnede Daniel ALT for tidligt og kunne ikke sove igen så da han egentlig skulle i vuggestue havde han allerede været oppe flere timer (ditto) Så på vej ud af døren brast hans verden sammen og han ville ikke af sted. Mens Allan sad og trøstede, faldt drengen i søvn og fordi jeg havde fridag, kunne han jo bare blive hjemme, mit hjemmejob kan jo laves senere på ugen. Det er da fantastisk at kunne give sine børn den omsorg.
Daniel sov til kl. 10 og vågnede frisk og klar til dagen.

Daniels mellemnavn er stadig "fuld fart på" og han øver sig og øver sig i at få ordene på plads. Han er blevet mere afvisende overfor folk, der kommer til ham, både kendte og ukendte. Der går dog ikke lang tid før han tør op, så det er helt iorden, synes vi.
At hoppe er hans store nummer for tiden. Alt skal der hoppes ned fra. Det sidste trin på trapperne SKAL man hoppe ned fra, samt steder, der er højere end ham selv. Det ser lidt faretruende ud ind imellem, men han har ret godt styr på det. Trampolinen har fået sin anden berømmelse og bliver gerne brugt, meen et hop fra rushebanen er nu sjovere...

Lige nogle tanker fra mig, mens mine 2 sønner går aftentur og manden er på arbejde.

Er i klar over...

...at jeg nu er mor til en stor dreng på 12 år ?
Jeg synes denne fødselsdag er en af de skelsættende.
Christian er blevet så moden, en ung mand, her de sidste måneder.
Jeg ved godt det fortsætter, men han har virkelig taget syvmileskridt den sidste tid.
Endnu engang bliver jeg facineret af at følge et menneskes udvikling så tæt, være helt nær, når verden braser eller giver noget af det bedste fra sig.
Jeg er stolt af min store søn, han er et rigtig rart menneske at være sammen med.
Hans fødselsdag startede teenagesent kl. 10 med gave på sengen. Penge til et af hans få, men store ønsker. Efter en hjemmelavet brunch måtte vi afsted efter 1. ønsket: en ny mobil. Vi fik den rigtige og drengen var lykkelig.
Så fik vi besøg af vores kære og gode venner, 5 + 1 stks, børn og voksne til is, leg og hygge. Bedstemors cykel fandt også vejen forbi på vej hjem fra arbejde.
Kl. 19 sad vi bænket på restaurant (ikke MacDonalds denne gang) klar til at indtage dagens store måltid. Fødselsdagsbarnet strålede om kap med solen udenfor da en tallerken med oksefilet, spareribs og BBQkylling samt pommesfrites, blev placeret på bordet og indtaget i en vis fart. Dagen slutter med en biftur med far. Æblet falder jo ikke langt fra stammen her, så jeg ser for mig de to vride sig af grin til "Simpsons the Movie".

Jeg vil glæde mig til endnu et dejligt år sammen med Christian. Nyde fortroligheden og glæde mig til at se hvor han bevæger sig henad.

Her et par drenge klar til besøg hos faster Camilla.