Wednesday, June 18, 2008

Hjælp os med at hjælpe.

Børn i Etiopien har brug for hjælp

Tørke har ramt navnlig det sydlige Etiopien og ødelagt årets høst. Samtidig er fødevarepriserne de seneste år steget med 50-100 %. Behovet for hjælp er nu akut. 11 millioner mennesker er berørt af fødevaremanglen, og børnene er blandt de første, der bliver ramt.
Det er vurderingen, at 126.000 børn lider af akut underernæring. De skal hjælpes nu for at overleve. 6 millioner børn under 5 år lever under udsatte forhold, der ligeledes kræver indsats udefra. Børnene har brug for mad, rent vand, vacciner og behandling af diarré.
Krisen truer også de store fremskridt mod børnedødelighed, som nødhjælpsarbejde i Etiopien hidtil har opnået.
Red Barnet har netop foretaget en rejse til Etiopien for at målrette indsatsen.
Etiopiensforeningen støtter Red Barnets indsamling som i hele juni måned går specifikt til Etiopien og Somalia.
Red Barnet sørger for, at hjælpen når frem til de hårdest ramte områder.

Hjælp os med at hjælpe Etiopiens børn.
Indbetal et beløb her: www.redbarnet.dk via Børnekatastrofefonden.



800.000 kroner til Etiopien

Red Barnet sender nu de første 800.000 kroner af sted til at hjælpe de sultende i Etiopien.

Udenrigsministeriet har bevilget 750.000 kr. fra sin varebevilling, og de 50.000 kroner kommer fra Red Barnets Børnekatastrofefond

Mindst 4 millioner sulter
Mens verdens øjne har været rettet mod katastroferne i Myanmar og Kina er hungersnød i Etiopien på vej til at udløse en sultkatastrofe. Det er især børnene, hungersnøden går ud over. Omkring 4 millioner etiopiere sulter, og halvdelen af dem er børn.

- De fleste af dem vil dø, hvis de ikke straks får hjælp udefra, fortæller Susanne Kirk, leder af Red Barnet i Etiopien

Tusindvis af sultende etiopiere søger til lejre, hvor de får mad og medicin. Men for mange af børnene kan det allerede være for sent – de er så syge, at de ikke kan holde maden i sig.

Katastrofe som i 80’erne
- Det er en frustrerende situation. Der er ikke mad nok i landet til at mætte behovet. Det vil sige at vi skal købe udefra, og der ved vi, at fødevarepriserne på verdensmarkedet er skyhøje. Så skal vi bruge endnu flere ressourcer, siger Susanne Kirk.
Hungersnøden i Etiopien skyldes i høj grad tørke og dermed tabt høst. Og kommer der ikke hurtig hjælp, vil det udvikle sig til en sultkatastrofe, som vi så den i 80’erne, hvor millioner led sultedøden.
Se video med nye billeder fra Etiopien på www.redbarnet.dk

Sunday, June 08, 2008

Swimmingpool, lækre unger og ren hygge.

En helt alm. søndag i juni:



Monday, June 02, 2008

En gang til....

I lørdags gjorde jeg det igen. Ikke alene, heller ikke denne gang, det vil aldrig blive gjort alene.
Men sejren og glæden er ikke mindre, tværtimod.
At hoppe ind over mållinien efter at have løbet 21.097 km.
Henover Storebæltsbroen, med min løbemakker og så iøvrigt 10.000 andre.Det er sgu da stort.
Jeg er ihvertfald svært godt tilfreds med mig selv og min præstation. 2 timer og 17 minutter varede det fra start til slut. Jeg var lige så høj som broen af oplevelsen og det er ikke sidste gang. De næste mål er allerede sat.
Måske man så skulle træne lidt mere ????? Det ville nok have gjort lidt mindre ondt i lårene, men pyt det går over.
Vi overnattede i Nyborg og spiste morgenmad på stranden. En skøn sommermorgen, den første i år (altså efter kalenderen). Vejret har jo i flere dage, ja nærmest uger været upåklageligt.







Efter en dejlig varm dag er det et hit at blive afkølet i poolen.
2 stk vidunderlige vandhunde.