Fuld fart frem...

Kun et par dage efter at vores lille kravlenisse havde fået sin 1. tand dukker nr. 2 frem.

Nu hvor han har lært at kravle springer han straks videre til næste ting: at rejse sig op af alting, siger og skriver alting.
Jeg ved sørme ikke hvorfor han har så travlt, måske har han besluttet sig for at gå inden han bliver 1 år. Måske er det fordi han vil gå hånd i hånd med Faster Jordmor, når han skal døbes, ja hvad ved vi.
Ihvertfald har Daniels kravleri udløst en mindre forhindringsbane, når man skal ind i huset. For ikke at skulle på skadestuen har vi fundet trappegitteret frem til bagtrappen.
Batman har det hårdt for tiden, han kan ikke umiddelbart komme ind, hans mad og vand står i 1 meters højde og hvis han kommer for tæt på Daniel, er han blevet et par håndfulde pels lettere. Det mærkelige er at han søger hen til Daniel, selv om han bliver lidt hårdhændet behandlet, men han har jo heller aldrig gået for at være den klogeste kat i baggården.
Daniel nyder ikke desto mindre at han kan komme omkring helt af sig selv.

Vi har været en del på besøg den sidste uge, fejret et par fødselarer og inviteret os selv på middag et par steder, det har været rigtig hyggeligt og Daniel klarer det mægtig fint.
Hans nysgerrighed og beslutsomhed gør det hundesvært for ham at give slip, når han skal sove. Her til aften kæmpede han sig gang på gang op at sidde i sin seng, alt alt for træt. Men da jeg så løftede ham op for lige at lægge ham til rette igen igen, skvattede han i søvn i mine arme.
Når han så er faldet i søvn, så sover han faktisk fra kl 20-21 om aftenen og vågner først mellem 8 og 9 om morgenen. Så det er bestemt ikke hans skyld hvis vi ikke er udhvilede. Måske nærmere de lange nætter med snak, G og T eller portvin, hmm
Det er lidt synd for ham at han ikke vil slippe taget, men vi må bare prøve at hjælpe ham, det går jo over på et tidspunkt.

Det er den sidste uges ferie vi er igang med, det har været dejligt at være alle 4 hjemme hele dagen.
Næste uge tager Christian til Bogø med Bedsterne og Allan skal på arbejde igen, så der bliver noget stille herhjemme.

Christians fødselsdag fejres for familien (og ja, der høre i med, Wiggerne) lørdag d. 5 august. Det plejer at være en rigtig god dag, der starter om eftermiddagen og slutter når bålet går ud en gang i løbet af natten. Christian insisterer på at det skal gøres sådan hvert år og for min skyld gerne, det er en god måde at tilbringe en masser timer med de nærmeste på.

Det er iøvrigt i dag, 3 mdr. siden at vi hentede Daniel Sofonias på børnehjemmet i Addis. Tænkt sig, han er 3/4 år gammel og vi har kendt hinanden i 1/3 af hans liv. Om 9 dage er vi dem, han har kendt i længst tid. En skør, men dejlig lille udregning.

Tand nr 1

Så kan Daniel også bide fra sig, hans første tand er brudt frem i undermunden. Ikke at det har plaget ham synderligt, han har savlet lidt ekstra nogle dage og så kunne vi pludselig mærke små skarpe takker.
Daniel har fået en ynglingsspise, uhmm, der er fest i munden, når der bliver serveret KIRSEBÆR. De bliver suttet, gnasket og sunket og så er han klar til en ny bid, tak.
Vi har iøvrigt lagt sandkasseleg lidt på hylden, det gik mest ud på at spise sandet og jeg tror ikke at det er sundt i så store mængder. Vi taler om hele håndfulde i hurtigt tempo. Så jeg tror vi venter til næste år med at bygge sandslotte.

Idag var vi på tur, vi kørte til Nordborg på Als, for at besøge Danfoss Univers. Det var en succes, et rigtig spændende og rart sted. Der kan bruges rigtig mange timer, vi var der i 3.5 og det var tilpas for Daniel, men det var ikke for længe for os andre. Køreturen på 2 timer hver vej er dog lidt langt, der er nemlig ingen af os der "elsker" bilture. Daniel sov både frem og tilbage, Christian og jeg faldt også i søvn på vej hjem, så stakkels Allan måtte holde skansen alene.
Det kan dog anbefales, trods alt, især til lidt større børn og voksne.

Jeg har ringet til statsamtet i dag for at høre, hvor langt vores adoptionsbevilling er kommet. Den skulle jo gerne nå at komme inden vi skal til Frankrig i september, ellers kan vi ikke komme med.
Jeg talte med en sød "dame", der fortalte at vedkommende der havde vores sag var på ferie indtil 7 august, så jeg skulle skrive en mail, for at gøre opmærksom på problemet. Men derudover mente hun nu nok at det skulle kunne nås..
Puha heldigvis for det ville da være totalt kæmpe skrækkeligt surt ikke at kunne komme med på SLOTSFERIE. Selvom Sanne har sagt at de da nok skulle være Stand In, hvis der blev problemer, joohh tak VÆLDIG pænt af jer ;-)
Jeg skriver en mail og så krydser vi fingre( i må godt hjælpe) for at det snart bliver gjort færdigt, så vi kan få forældremyndigheden over vores søn.

Hallløjj

NU kravler jeg, eller i hvertfald ca 1 meter, så bliver jeg træt i armene. Benene vil ikke rigtig følge med heller, faktisk er det nemmest med et ben bøjet og et ben strakt, men så trimler jeg omkuld, øv. Nå, jeg øver mig bare lidt mere og så igen og igen og igen.
Ja vi må sige det er en lille figther vi har fået her, Daniel kæmper og kæmper og det skal nok lykkedes for ham.

I onsdags blev Daniel vaccineret igen, så er han helt med efter børnevaccinationsprogrammet. Han tog det med vanlig stil, blev selvfølgelig ked af det ved stikket, men det går jo over igen.
Dagsrytmen er ændret lidt, "vi" vågner først ved 7:30- 8:00-tiden, sover 2-3 timer midt på dagen og måske en lille time sidst på eftermiddagen. kommer derfor først lidt senere i seng, men det er nok også bedre. Ændringen er foranlediget af at vi nogle dage i træk var andre steder henne om aftenen, så hvis det kan fungere sådan er det mægtigt, for der er kæmpe forskel på at stå op før 6 og så at kunne sove til næsten 8. Pyt med at skulle op ved 2-tiden for at give sut eller mad. Men vi ved jo at rytmer ændres hele tiden, når vi taler om smårollinger, så jeg nyder bare at sove længe og vågne ved en morgenfrisk glad dreng, der kalder.

Ferie,ferie ferie

Så har Allan fået ferie, de næste 3 uger skal bare nydes herhjemme, eller hvad vi nu finder på.
I aften skal Christian med morfar og mormor på camping sammen med Mads og Rikke. Der er en årlig begivenhed som han glæder sig til. Vi skal hente ham igen på torsdag.

I går havde vi besøg af John, Kirsten, Johannes og Zacharias. Zacharias og Daniel var på AC´s børnehjem samtidig og vi skulle have fulgtes ad ned efter drengene.
Det var rigtig hyggeligt at se dem alle 4. Drengene fik kigget hinanden an, men deres alder gør jo at de ikke lige leger dog var der en gensidig interesse, jeg tror Daniel synes det var sjovt med en på hans egen alder, hvilket nok bør fremskynde min opsøgen af legestue eller lignende.
Storebror Johannes er en rigtig dejlig knægt, en lækker charmetrold. Jeg er også helt syg med 3 årige for tiden, synes det er en vildt facinerende alder, så svær og så sjov.
Det kan godt være min rummelighed mindskes lidt, når Daniel bliver 3 og jeg selv skal konfronteres med den hele dagen, hver dag. Nu må vi se.

Det er nu meget meget tæt på at Daniel kravler, han vil så gerne og kæmper for det, men det driller stadig lidt.
Hans store nysgerrighed kommer også til udtryk i, at det er lidt sværere at få ham til at spise og sove, når der er andre til stede. Men det er helt fint for han får sovet godt om natten og mad skal han nok få guffet, når han er rigtig sulten.
Allan og Daniel har et trick hvor Daniel rokker fra side til side samtidig med at han storgriner, når Allan siger gyng gang. Det optræder de gerne med, til stor glæde for det taknemmelige publikum (læs: familien).

Roserne i vores have...

Hvert år ved denne tid facineres jeg af dette syn.
Engang før vi flyttede ind blev denne rose plantet (går jeg udfra) og vi har ladet den gro. Ind imellem klipper vi lige de længste stikkejaveder af og alligevel belønner den os med en overflod af blomster i denne smukke farve.
Tjah der er vel intet som en sommeraften, efter en dejlig dag, der kan bringe de filosofiske tanker frem.

Og nu vi er ved blomster så skal vi passe venners blomster, mens de er på ferie...

( tak for lån af billede ;-))