Uge 4 i Februar 2007

22.
I dag er det Klaus´s fødselsdag. Tillykke med det. Vi, nej jeg (ender det med) kommer og fejrer dig i aften.
Daniel har det lidt bedre i dag og Christian får det værre. Da Allan kommer hjem har Daniel taget sin middagslur på maven af mig, men vågner op efter 45 min i rigtig skidt humør, Han er bange og utilpas og kan kun finde ro helt tæt ved mig, når jeg står op, puha stakkels lille dreng.
Efter noget tid bliver han dog sig selv igen og Allan kan tage over så jeg kan køre til fødselsdag. Han har lidt(meget) svært ved at give slip til nattesøvnen, men det lykkedes efter en times tid.
Christian har fortsat feber og Allan virker også plaget af samme sygdom.
Jeg kan huske at vi i skolen talte om pige- og drengelus,... det her må da vist være drengebaciller så ;-).

23. -25.
Ja alle tre dage har fortsat stået i sygdommens/sløjhedens tegn, dog er det klart bedring at spore hos Daniel og mit er vist bare snerten af det.
Fredag havde vi besøg af gode venner og Daniel blev lidt længere tid oppe. Jeg skal lige love for han kunne optræde, gemmesteder skulle vises og Batman skulle modigt skubbes til.
Lørdag og søndag gik bare herhjemme. Jaah jeg skulle godt nok lige til et "møde" i tøserejsegruppen søndag eftermiddag.
Den sidste uge i september rejser vi til Alanya i Tyrkiet, os 5 (4) tøser. Om jeg glæder mig ? Åh jo såmænd.

26. -27.
Daniel er rask og vi var i legestue tirsdag. Det blev nydt i stor stil.

28.
Mødregruppe hos Francisco, en dejlig dag, men desværre sidste gang de er med i hverdagene. Mette starter arbejde om 14 dage, så vi har aftalt at mødes en weekenddag 1 gang om måneden, for vi kan ikke helt undvære hinandens selskab.
Efter Daniel har været syg har han ændret sig en lille smule. Han har et lidt større behov for nærhed. Han bliver anderledes ked af det hvis han falder eller støder sig.
Hans ordforråd er blevet større og han har selv opfundet et tegn for rosiner eller andre lækkerier. Han smiler skævt, slår smut med øjnene og tager fingrene op til munden som hvis han holdt rosiner mellem dem. Meget meget kært og selvfølgelig giver det gevinst i langt de fleste tilfælde.
Christian måtte desværre gå tidligt hjem fra skole, han var vist ikke nået at blive helt rask.
Vi fik besøg af bedsterne, til stor glæde og jeg strøg i biffen om aftenen for at se film med Lone. Bagefter mødte vi Gitte, så jeg snuppede lige en film mere sammen med hende og hendes veninde.
Den første: "Ledsaget udgang", var ok, men ikke imponerende. Tilgengæld var "Little Children" rigtig rigtig god.

Det her var så februar måned dag for dag (næsten).

Uge 3 i Februar 2007

16.
Idag skulle vi besøge vuggestuen, for at se hvad der venter os. På vej derned rundede vi lige frisøren så nu er Daniel igen superkorthåret, til forældrenes glæde og storebroderen ærgelse.
Vi blev straks modtaget i vuggestuen og hilst på alle 3. Mette, pædagogen, viste os rundt og mens Daniel invaderede stue med sin sædvanlige nysgerrighed, fik vi mange informationer om stedet.
Der var rigtig mange ting der tiltaler os. De vægter at gøre ungerne selvhjulpne, de har samlings-/spisetider, de er mest hjemme, der soves i "krybber" ude altid, de er ude mindst engang om dagen og om sommeren, stort set hele tiden.
De har et stort tumle/motorikrum i kælderen, sutterne hænger på en krog ved drikkekruset og bruges helst kun når der skal soves og trøstes. Vi har selvfølgelig ikke noget sammenligningsgrundlag da det er første vuggestue vi har prøvet, men det lever ihvertfald op til vores forventning i første omgang.
Og hvad det praktiske angår så er der bleer, dyner, seler, formiddagsfrugt fra de 4 årstider og eftermiddagsmad fra egen køkkendame. Så det eneste vi skal have med er frokostmadpakke og skiftetøj, det er da nemt.
Der er 2 stuer med 11 børn på hver og i børnehaven er der 2 stuer med 22 børn på hver. Mindst 2 pædagoger på hver stue og 1-2 pædagogmedhjælpere.
Daniel nød i den grad at være der, så det bliver helt fint når vi når dertil. Et ekstra bonus Theis (genboen) skal gå på samme stue.
Ved forespørgsel om deres erfaring med adopterede, viste Mette stor interesse og ville gerne have det vi kunne forslå af pjecer, artikler og lign. Der er ingen andre adopterede nu og de har kun haft et søskendepar tidligere. Så nu vil jeg bruge lidt tid på at finde noget relevant information og så lave en kort fortælling om Daniel med de informationer, de kan have nytte af.

17.
En lille sød pingvin har atter meldt sin ankomst i vores stue. Som Christian var, er Daniel også fuldstændig vild med Pingu. Ville gerne se filmen igen og igen, græder hjerteskærende når vi slukker. Det hjalp lidt at jeg fik gravet bogen frem, han har haft figurene noget tid, men filmen slår alt.
Daniel kommer løbende med 1/2 timers mellemrum og spørger til "Binguvi" og ser forventningsfuldt på os, mens han peger på fjernsynet. Når vi siger nej græder han og lægger kinden mod skærmen, hvis vi siger ja sætter han sig glædesstrålende i sin lille stol og venter spændt på kendingsmelodien, som han siddende danser til.

Pingu på film og æblestykker i en skål - det er livet.

Christian har været til fødselsdag hele dagen, kom glad og træt hjem efter en dag i Eksperimentariet.

18.
En rolig søndag, med besøg hos Camilla og Niels.
Daniel og Murphy ER bare gode venner, lige interesserede i hinanden og Murphy er rigtig dygtigt forsigtig.
Daniel har været hæs og rallet lidt i lungerne, men lad os nu se.

19.
Vi, Daniel og jeg, har sovet rigtig dårligt p.gr.a. feber og hoste. aflyser svømning og tager til lægen for lige at være sikker på der ikke sidder noget i lungerne.
Næhnej Daniel fejler heldigvis bare det samme som halvdelen af Danmarks børn lige nu. Så det er bare hjem og holde den gående til han er rask.
1/2 time middagslur er altså ikke befordrende for helbredet og luften går da også totalt af ballonen kl 17 da
Allan kommer hjem. Endnu en halv time på maven af mig, uhmm hvor hyggeligt, Allan er helt misundelig, gør det gode ved humøret.
Mads er på besøg, Christian og han er taget i biffen og skal ud at spise bagefter (Mc.D, hmmrrf), men de hygger sig.
Vi lægger en feberhed dreng iseng kl. 20 og håber på en rolig nat. Jeg tvivler dog og stryger selv iseng kl. 22, da har jeg allerede været hos Daniel 3 gange, den lille stakkel.

20.
Endnu en nat med menge afbrydelser, daniel har svært ved at sove. Både p.gr.a. feber og hoste.
Vi aflyser selvfølgelig legestue og prøver at få dagen til at gå. Mest i selskab med Pingu i TV. En kort middagslur og utilpashed hele dagen.
Christian blev hentet 9:30 af Bedstemor, Camilla og Lasse, de skulle med tog til København og bl.a. i Planetariet.
Kl. 15. er jeg ved at dejse om af træthed, så Allan kommer hjem et par timer, hvor jeg får sovet, aaaaaahhhhh.
Kl 18 er jeg vakt til live igen og Allan vender tilbage på arbejde. Christian og co. kommer hjem ved 20-tiden efter en dejlig dag og Daniel sover godt.

21.
Ondag morgen virker det til at Daniel har det lidt bedre, vi har begge sovet mere, så det tegner godt.
kl. 11 kommer 2 journaliststuderende for at lave et TVindslag om adoption. Det forløber nogenlunde, men Daniel er kun glimtvis på toppen. De er hurtigt færdige og jeg håber for Daniel at han kan overtales til en middagslur, men nej.
Han frisker dog lidt op efterhånden, til gengæld bliver Christian skidt.

Uge 2 i Februar 2007

8.
Efter en hyggelig formiddag i kirkens legestue, finder jeg brevet i postkassen. Kun en uge efter at det så sort ud med vuggestueplads til Daniel. Har vi nu fået plads til ham i Børnehuset Juelsgade, en integreret institution kun et par gader herfra, hvor godt er det ? HELT vildt godt.
Det er fra 1. maj så det skal vi lige finde en løsning på. Men vi er bare rigtig glade.

9.
Idag har Daniel været ude i sneen, det var skægt at mærke snefnuggene i ansigtet og så skulle sneen selvfølgelig også smages på, mmmmm lød det.


Jeg har ringet til vuggestuen. Han skal gå på en stue, der hedder kravlenisserne, det kunne ikke ramme bedre, når vi tænker på at Daniel ikke kan kravle højt nok opad. Den ene af de 2 pædagoger på stuen, hedder Mette og hende skal jeg ringe til på mandag for at aftale et besøg, bare sådan af nysgerrighed.

10.
Idag kom FasterCamilla på besøg lidt efter også Kenneth og Malthe, det var lige noget Daniel kunne lide. Han lavede show for Camilla og da Kenneth og Malthe skulle gå kort efter troede han, han skulle med, så tårene løb da han skulle vinke til dem.
Nu kan Daniel helt tydeligt sige sit navn, første gang i formiddags og flere gange om eftermiddagen alt imens han peger på sig selv. I det hele taget kommer der flere og flere ord som vi kan forstå. Han gør sig fint forståelig med tegn og "ord" dog virker det ikke altid den anden vej. Da han ikke helt forstår meningen af NEEEEJJ endte det her til aften med at indholdet fra et glas rødvin ligenu hænger på væggen i stuen, øv øv øv så skal der males, det var faktisk ikke planen.

Christian har siddet hele dagen og knoklet med et danskprojekt og en engelsk stil, det var en hård omgang, men det blev færdigt og nu kan han stolt aflevere det på mandag.

11.
Søndag, ja det var såmænd bare søndag. Jeg syede, Daniel og Allan hyggede og Christian var til fødselsdag.

12.
Hele dagen var Daniel og jeg på besøg ved Mormor og Morfar, det var mægtig hyggeligt og Daniel udviste stor omsorg for katten. Vi havde indprintet ham at brændeovnen var varm og han måtte ikke gå for tæt på. På et tidspunkt legede han i stuen mens vi sad i køkkenet, pludselig kom han ud til os og ville fortælle noget meget vigtig, Mormor gik med og han stod så og pegede på kattet og brændeovnen og sagde varm varm. Vores kloge dreng ville liiige gøre opmærksom på at han synes katten var alt for tæt på varmen.

13.
Idag var vi i legestue, og fik besøg af Theis begge dele noget Daniel er rigtig glad for. Mere besøg sidst på dagen, bedsterne kom og Daniel gør sig til, fortæller og forklare, ser det som sin opgave at underholde, gør det også i fin stil og har et taknemmeligt publikum.
Ordene vrimler efterhånden ud, der kommer næsten nye hver dag. Jeg prøver lige at remse op:
Hej, mad, kkrree (Christian), dgernne (det må jeg gerne, sammen med bekræftende/spørgende nikken), neeej, goene (skoene, når Allan eller han selv skal have sko på), gooo (værsågod), Batman (vores Kat), Daniel og far ( det sidste er jeg ret sikker på)
Han bruger derudover et rigt kropssprog og enkelte tegn. de sidste ting gør det ekstra nemt for os at forstå hvad han vil, derfor viser han ikke tegn på frustration over ikke at kunne sige ordene. Han fortæller lange og helt sikkert gode historier, tit og ofte krydret med en lille dans eller skraldgrin. Hvis vi spørger ham om han kan fortælle en vittighed, holder han sig for munden, bukker let og fniser.

14.
Så var der besøg af mødregruppen. Desværre var Kasper syg, men Amalie og hendes storesøster Marie på 4 år,var her sammen med Fransisco. Drengene er helt tydelig kendt med hinanden og Daniel og Amalie har et eller andet sammen. Det er dog tydeligere i tirsdagslegestuen. Når der kommer gæster/børn på besøg er Daniel meget villig til at vise dem til rette. Bl.a. fik han fortalt Fransisco i dag at man ikke må røre ved vinflaskerne. Så står den lille bandit med løftet pegefinger og kigger bebrejdende på vennen, mens han bla bla bla, som om han selv husker det ! daaah.
Her i aften var jeg på cafebiografen med et par stk fra adoptionsnetværket fra internettet, der blev knevret adoption, børn og hårde ventetider.

15.
Endnu en hyggelig formiddag i kirkens legestue. Daniel prøvede for første gang at holde en af de plancher med sange som vi synger, det gik ret godt, han var tydeligvis stolt. Det er altså stadig svært at sidde stille, når der bliver fortalt historie og fortælleren har så mange spændende ting med, men det skal nok komme.
Vi kørte lidt før tid, da Daniel skulle vaccineres (15 mdrs) jeg var solidarisk og snuppede min manglende/glemte revaccine for HepA samtidig.
Daniel græd hjerteskærende, men ikke så længe. det gør sq.... da også ondt, især når man ikke ved hvad der sker.
Om aftenen var jeg til koncert med Thomas Helmig, god koncert og TH var veloplagt og lækker. Gitte og jeg stod på 3. række fra scenen, men vi deltog dog ikke i de par slåskampe, der opstod, fordi nogen ville snige sig ind foran nogle andre, hvor tåbeligt.

Uge 1 i Februar 2007

1.
På vej til kirkens legestue, droppede vi lige ind på pladsanvisningen, for at høre hvordan det så ud. Ikke så godt, det har lange rigtig lange udsigter. Vi har jo fravalgt pladsgaranti, da vi går efter integreret institution og det er ikke nemt at få opfyldt her i Odense kommune. Daniel får ingen oppriotering, selvom han er adopteret (skønt meget erfaring siger at disse børn skal skånes for skift af omsorgspersoner i videst mulig omfang) og samtidig har han en dårligere ancinitet da den først starter fra han er kommet til DK altså 1/2 år til forskel, det er delme SNYD. Andre kommuner tager disse hensyn, nogle giver endda børnene 1/2 år + alder i ancinitet.
Imorgen vil jeg ringe til sundhedsplejesken for at høre hvad hun kan/vil gøre (et råd fra en sød dame jeg "mødte" på pladsanvisningen) Ærgeligt at vores sagsbehandler er gået på pension ellers ville han have været god for en lille skrivelse.
En hyggelig dag i legestuen og hjem for at sove.
sidst på eftermiddagen kørte Daniel, Christian og jeg ud til Bedsterne, hvor vi blev budt på aftensmad. Hjem i seng med drengene, jaaah Christian skulle lige se håndboldkampen færdig ????? hvor har han den interesse fra, nu vel det er jo ikke kun forældrene der påvirker ham.

2.
Fredag havde vi en rolig dag hjemme, jeg skulle til fest om aftenen og Klaus skulle komme og lave afløbet i kælderen.
Jeg fik talt med sundhedsplejesken og hun har skrevet og sendt en oppriotering af Daniel, så der er en øget chance for at han kommer i integreret institution. Godt for det.

3. - 4.
Lørdag og søndag gik med forskellige småting herhjemme. Klaus knoklede jo i kælderen, som altid støder der jo ting til når man begynder at reperere noget. Pludselig stod vandet ud, altså fredag aften, der var sørme et vandrør under vasken, hmm mystisk ;-), hvilket gjorde at vi ikke havde vand før lørdag formiddag igen og stakkels brormand fik et par timers ekstra arbejde. De 4 unger nød dog at være sammen hele dagen og vi voksne fik da også snakket ind imellem shopping, kagespisning og aftensmad.
Daniel er rigtig i sit es når der er andre børn, store som små. Vi mærker virkelig at han kigger efter og prøver selv. Bl.a. kom han og bad Dorthe om at synge en sang, ved at gøre nogle af de fakter hun har vist sammen med sangen. Derefter lærte hun ham en ny som han så har bedt mig om at synge flere gange i dag. Han elsker det, også selvom jeg vist ikke gør det helt rigtigt, hmm.
Jeg er forresten sikker på han sagde: "hej far" her i morges, vi sad og legede på hans værelse, da han hørte Allan vågne. Han gik hen i døråbningen til soveværelset og sagde noget der umiskendeligt lød som det. Han mestre jo nemt ordet hej men jeg har kun en gang tidligere kunne genkende ordet "far".
I eftermiddag sad jeg og så lidt film fra den første tid med Daniel, han så med men jeg tror ikke han kunne se det var ham selv, dog virkede det som om han var opmærksom på lydene. Men det var sjovt at se den forandring der jo er sket.

5.-6.
Daniel går rundt og snakker, fortæller om alt muligt desværre kan vi ikke forstå ret meget af det han siger. Han synger en sang, danser når der er noget der bare minder om musik og rytme (printeren foreksempel, hmm) Bliver nu mere ked af det end sur når han får nej. han klatre så højt op han magter, forsøger at komme lidt højere hele tiden, prøver sin krop og balance af. Han er helt utrolig adræt.
I legestuen er han blevet mere "her kommer jeg"
Genkender og glædes helt tydeligt ved at være sammen med Kasper og Francisco i mødregruppen.

7.
En stille hjemmedag, Christian syg på 3. dag, men nu er det vist også ved at være tid for skolen igen. Daniel sprang lige middagsluren over idag, hmm nuppede dog en lille 1/2 time i armene på mig, hvor hyggeligt.