Lidt mere..

Nu ved vi, at vi skal bo på TDS guesthouse, de har plads til os på det værelse vi spurgte efter.
Jeg har bedt om en endelig bekræftelse og så skulle den sag også være iorden.
Det er fantastisk dejligt at tingene bare glider.
jeg har fri resten af denne uge og har fået feriedage mandag og tirsdag, så jeg skal kun have de 2 nattevagter onsdag og torsdag i næste uge,inden jeg går på orlov JUUBIIIIIII

Der er blevet købt lidt mere ind og jeg har øvet mig i at samle en nyvasket voksipose ( Haha Sanne, jeg kunne godt ;-))
I dag maler jeg værelset, så det kan gøres færdigt fredag/ lørdag
Lørdag aften skal bruges til, udover at have Malthe på besøg, at lave en "drejebog" over hvad vi synes, der er vigtigt at filme/fotografere til brug til en lille film til Sofonias.
På søndag skal vi til Horsens og besøge en sød fam. som har en søn på 2,5 år og som skal hente en mere på 3-4 mdr. forhåbentlig samtig med os. Vi glæder os til at møde dem (og få snakket en masse og måske nogle gode råd).

Når jeg læser tilbage her i bloggen, er det spøjst at se hvor stor en forskel det lille telefonopkald kan gøre.
Lørdag d. 18 skriver jeg ØV og er så småt ved at gå i spåner, (tak for snakken søndag, Sanne) og mandag eftermiddag skinner solen som var det d. 8 august 1995.
D. 20 marts vil vist kun blive overgået af d. 11 april, hvor vi møder Sofonias.
Når man adopterer, er der flere datoer, der får så stor betydning.

Så rejser vi...

Jep, nu har vi fået booket billetter.
Vi rejser til København i løbet af søndag d. 9 april, for at overnatte hos Kaj og Mette og pigerne.
Overnatte og overnatte, vi skal tidligt op, da vi skal flyve kl. 700 mandag morgen.
Hvis alt går vel rejser vi hjem igen d. 19 og er i Billund d. 20 april kl. 1020, sådan ca.

Vi håber at kunne bo på TDS guesthouse, efter mange anbefalinger. Vi skal dog lige have bekræftelse tilbage.
Det er helt vildt dejlig at tingene sådan er ved at falde på plads og at vi om bare 14 dage har mødt vores lille søn live.

Christian og jeg var i "Build a bear" i Kolding igår, for at hente Sofonias´s bamse. Det er en aftale vi har haft i et par år, at når vi fik lillesøster/bror, skulle vi lave en bamse helt specielt til ham/hende
Den er meget fin og er rigtig dejlig blød, Christian bestemte den skulle hedde Sofus. Det var jeg selvfølgelig med på.
Vi fik samtidig købt lidt forskelligt til børnehjemmene, så der er vi også et stykke tættere på rejseklar.

Retsdato

Vi har idag fået af vide at vores sag kommer til høring i retten d. 31 marts.
Det er bare lige om lidt, så vi rejser nok om 14 dage. Det ved vi på mandag, når jeg har fået ringet rundt.
Den næste tid bliver vist ret travl med praktiske ting og pakkeri, men så når vi jo heller ikke at blive utålmodige.

Vi glæder os rigtig rigtig meget til at møde Sofonias og få lov til at være sammen med ham.

Dejlig dag

I mandags af alle dage, blev vi forældre igen.
Jeg var på biblioteket med Christian, da telefonen ringer, den tager jeg jo ikke, da vi står i kø ved skranken.
Jeg ser det er "intet nummer", når at tænke at det nok er fra jobbet. Telefonen ringer igen, nu er det Allan og meget meget hurtigt kommer jeg ud af biblioteket og får sagt hej.
Allan siger, at det er hvad jeg håber, der er besked fra AC.

Vi har fået en søn, en lille dreng på 5 mdr. født d. 21 okt. 2005
Den tid på året, hvor vi alligevel fejrer det meste af familiens fødselsdage.
Han er fra Kids Care, et børnehjem, der selv matcher og sender derefter børnene til ACs børnehjem.
Christian og jeg skyndte os at køre den korte vej hen til Allans arbejde, som dog blev dobbelt så lang af den omvej jeg kørte, hmm lettere distræt. Vi skulle nemlig se de mailede billeder af sønnen og lillebroren.
Han er sund og rask, smuk og dejlig og meget meget meget velkommen i vores familie.
I dag har vi så fået papirerne og nogle ekstra billeder, som er lidt nyere.

Må jeg præsentere Sofonias






Hvis nogen skulle spørge hvad storebroren mener, kan i jo læse dette digt han har skrevet til sin lillebror i skolen i dag.

Sofonias

Sofonias, min lille ven
du må ikke gå igen
Du er min lillebror
vi har ventet i 2 år
Du er sød
jeg mener det
Du er pæn
jeg lyver ej
Sofonias
Jeg elsker dig


Jeg behøver vel ikke at fortælle hvor stolte vi er og hvor heldige vi føler os.

Øv Øv :-(

Jeg kan bare gentage mig selv. Telefonopkaldet lader stadig vente på sig, det hjalp ikke engang at jeg endelig fik min nye mobiltelefon (julegaven fra Allan og Christian).
Den er jeg tilgengæld rigtig glad for. Hvad siger du, FasterJordmor ?

Imorges var jeg dog med til en fødsel. I forbindelse med mit ekstrajob, overværede jeg fødslen af en lille yndig pige, det synes jeg var stort, dejlig start på dagen.

Min store niece er flyttet hjemmefra ...... og ned i vores kælderlejlighed ;-)
Det er hyggeligt at have hende tæt på.

Lad os se hvad næste uge bringer, det må vel snart være tid for forløsning.

Hov, forresten jeg vil lige anbefale filmen "Efter brylluppet" af Susanne Bier, ikke mindst til Indien/Mumbai interesserede. God film (med kleenexbehov) og fine optagelser fra Mumbai.

Endnu en uge

Det blev fredag og vi fik ingen glædelige opkald fra AC.
Det var ellers en dejlig uge med fødselsdaggæster og gaver til mig ;-)

Der er ikke meget at fortælle for dagene går jo bare, fyldt ud af både spænding og almindelige hverdagsting.
Jeg tror alle andre er mere utålmodige end os ;-), det er nok som at gå over tiden, det har jeg godt nok ikke prøvet før, men det er jo også os selv der sætter deadlines og ønskedatoer.
Jeg forstår selvfølgelig godt utålmodigheden, det er jo vildt spændende.

Der er så mange søde mennesker, der har kontaktet os, via email og Adoptionzone.dk (min "mødre/fædregruppe" på internettet), med tilbud om gode råd o. a.
1000 tak for det, jeg er sikker på at jeg vil vende tilbage når vi ved noget mere konkret omkring rejsen.
Det er fantastisk at opleve denne samhørighed, der altså strækker sig ud over det alm. mødregruppekoncept.
Det er så enkelt og ukompliceret for man er med eller ikke med alt efter behov og lyst. Dog får man et vist afhængighedsforhold til det. Der er så mange, der deler ud af glæder og sorger, gode råd og erfaringer, at man ikke ønsker at gå glip af noget og gerne vil bidrage selv.

Nej, ikke endnu

Det siger vel sig selv at der endnu ikke er sket noget i forbindelse med adoptionen.
Nu vågner jeg hver morgen med tanken om at idag bliver det.
Min mor har længe spået at det blev på min fødselsdag, det er i morgen og mødre har tit ret så mon ikke...
Christian og Allan er efterhånden ligeså utålmodige, så det går skam fint herhjemme ;-)
Nå hvad pokker, en dag får vi jo besked og vi er tættere på end nogensinde før.