En tanke

Astrid Lindgren sagde engang:
"Det er ikke let at være barn, nej! Det er svært, meget svært.
Hvad indebærer det da - at være barn?
Det indebærer, at man skal gå i seng, stå op, klæde sig på, spise, børste tænder og pudse næse, når det passer de voksne, ikke
når det passer én selv...
Det indebærer også, at man uden at beklage sig må høre på de mest personlige kommentarer fra enhver voksens side, hvad
angår ens udseende, helbredstilstand, påklædning og fremtidsudsigter.
Jeg har ofte spekuleret på, hvad der ville ske, hvis man begyndte at behandle de voksne på samme måde..."

Ovenstående har jeg snuppet et sted, jeg husker ikke i skrivende stund hvorfra. Men ikke desto mindre synes jeg det er værd at dele med andre. Så klog hun var, Emil og Ronja Røverdatters mor.

Ytringsfrihed.

Er det frihed til at ytre sig om hvad som helst ?
Er det vigtigere at ytre sig, end at tage helt almindelige medmenneskelige hensyn ?
Tja, jeg mener det jo ikke.
Der har kørt en diskussion i det forum jeg kalder min netmødregruppe. Om hvorvidt ordet neger er et ord der bør bruges.
Der er naturligvis uenighed, da ordet ikke menes kun at bruges racistisk.
Hmm hvorfor bruge et ord der sårer mange mange mange mennesker, bare fordi "at det har man da altid gjort" og "hvad må man så sige ?", "er der nu ikke ved at gå for meget politisk korrekthed i det?"
Disse er så argumenterne for at holde fast i et ord, der har sin oprindelse i slavetiden.
Et ord, der skulle fortælle hvem, der tilnærmelsesvist ikke havde ret til noget som helst, dårligt at trække vejret i samme verden som nogle selvbestaltede magthavere. Deriblandt og i høj grad også danskere.

Dette indlæg er født af andres tilsyneladende store behov for at statuere en form for magt, ved at gentrykke Muhammedtegningerne og en strålende god artikel, som Allan fandt i Dagbladet Information, her tidligere på aftenen.

Forfatteren Gretelise Holm skriver det helt fantastisk. Her er slutningen på artiklen i dagens, nja gårsdagens Dagbladet Information :

" Sørgeligt og kulturfattigt er det, at vi er nået dertil, hvor den danske kamp for ytringsfrihed handler om retten til at sige neger eller retten til at håne andres religion. Det bliver bemærket rundt omkring i verden, kan man roligt fastslå. Vi har fået et rigtigt dårligt rygte, som det i bedste fald kommer til at tage mange år at ændre til det bedre.
Jeg mindes med ægte sorg, hvor stolt jeg engang var over at komme fra Danmark. "Fortæl om velfærdsstaten,børnehaverne, højskolerne, andelsbevægelserne ... " lød dengang opfordringerne fra de fremmede mange forskellige steder i verden.
Nu kender man os langt nede i Afrika som et fremmedfjendsk og snævertsynet folk, der kæmper for retten til at sige neger.
Lad mig foreslå, at vi udvider vores kamp for frihedsrettighederne. Vi kunne for eksempel kæmpe for retten til at slå en dansk prut hvor som helst."

Hele artiklen kan læses her: http://www.information.dk/154760

Gulerødder og hønsefødder...

Stor var koncentrationen da Daniel blev udstyret med skrællekniv og gulerod for sætningen: "hjælpe dig, mor" er ikke sjælden her i huset.
Alt skal der følges med i og alt skal prøves. Guleroden lignede mest af alt en lille spids blyant til sidst og køkkenet var overpyntet med gulerodskræller, men hvad betyder det. Daniel var stolt og prøvede også en kartoffel. Det måtte han dog opgive, den var for rund, tjaahh det måtte jeg jo give ham ret i.





Daniel og jeg har haft en fridag sammen i dag. Det er selvfølgelig ikke så sjælden en begivenhed, men lige fornøjelig for det.
Langsom morgen og laaaaangt bad. Så blev der bagt brød og leget lidt forskelligt.
Det mest tankevækkende var nok da Daniel legede med en stoffrø. Den har en lynlås i siden og og den drillede åbenbart lidt rigeligt. Så hører jeg drengen sukke dybt og brummende mens han siger meget bestemt: "kom så her, jeg er træt af det her"
Ups den kom vist fra mig. Når jeg for 17 gang prøver at få krudtuglen i flyverdragt eller en lignende situation.
En anden i samme skuffe.
Da Allan hentede Daniel i vuggestuen den anden dag og der som sædvanligt var en del projekter, der liiige måtte ordnes inden afgang. Allan sagde "SÅ er det NU" og Daniel kvitterede med "Jeg har sagt det mange gange"
Daniel går også sin faster i bedene med denne bemærkning.
Jeg sagde vi skulle over og handle. Daniel sagde at det ville han ikke. Jeg sagde at det skulle vi, vi skulle købe ind til aftensmad. Så smiler drengen sit frække smil og slår smut med øjnene mens han siger " Jeg stikker jo bare af" Med til historien hører at Allan for et par dage siden løb forhindringsløb efter Daniel (med en af de små indkøbsvogne) i Rema, turen endte for knægten inde i mælkekølerrummet på vej ud gennem glaslågerne til butikken.
Måske han skulle have heddet EEEEMIIIIILLLL i stedet.

Lige nu ligger begge mine smukke drenge og sover, i morgen er endnu en dag med skole, vuggestue og arbejde.
Jeg skal kun afsted et par timer (mit dejlige nye job) og fredag skal der syes og så skal der lige være plads til et par sygebesøg på hospitalet også.
Min søde mødregruppe veninde har været igennem en større operation og kære faster Camilla har brækket sin arm.

Og så har jeg fået det ærefulde hverv at skulle stå fadder til skønne lille Elias. Det blev jeg rigtig glad for at blive spurgt om.