Friday, November 28, 2008

Forandringer.

Christian starter på en ny skole på mandag.
En Friskole der ligger < 5 minutters gang herfra. Iøvrigt den samme som Daniel er indmeldt i.
Christian glæder sig rigtig meget, men ugen har været noget hård ved ham, med afsked o.a. Det er også gået stærk, beslutningen blev truffet endeligt sidste tirsdag og i mandags fik vi af vide at han kunne starte d. 1 dec.

Udover det har ugen budt på Morfars 70 års fødselsdag igår.
Han havde en rigtig hyggelig dag med naboerne og os (børn/børnebørn) om aftenen.

Weekenden står i julens tegn, jeg håber at få gjort det lidt juleagtigt herhjemme. Lidt pynt, adventskrans, glögg og adventsgaver kan vel skyde måneden igang på hyggelig vis.

I dag for et år siden var jeg på vej til Addis og jeg må indrømme at da vi ønskede god rejse til en bekendt i onsdags, trak det godt nok i mig. Dog har jeg brug for at vi alle 4 tager afsted sammen næste gang, forhåbentligt om bare et par år.

Tuesday, November 11, 2008

Velkommen lille nevø.

Endnu et familiemedlem har meldt sin ankomst og er strøget lige ind i familiens hjerter.
Torsdag den 6 nov. kom "lillemanden" til verden. Kunne der være mere symbolik i det for bedsterne i Kenya.
At blive bedsteforældre til 6, den 6. nov (dagen efter at Barrack Obama var blevet valgt til USA´s næste præsident og derfor en national fridag i Kenya)



Vægt: 4040 gr.
Længde: 57 cm.
Køn: Ja meget, nårh.... det er en dreng.
Navn: Rasmus

Både Camilla og storebror Lasse er ved at revne af stolthed og glæde. Allan og jeg er stadig overvældede af den fantastiske oplevelse, vi fik lov at være med til.
At se et lille menneske for første gang og vide at man "hører" sammen på et eller andet plan, er så stort at man næsten ikke tør trække vejret.
Jeg forundres hver gang over hvor fantastisk det er og bliver berørt langt ind i hjertet. Om det er egne børn, søskendes børn eller nære venners børn...mirakuløst, det er det.