Sct. Hans og sommerferie

Nu er den første uge af Christians sommerferie gået. der har været både Legoland med klubben og en tur i Zoo med Daniel og mig på programmet. Vejret da vi var i Zoo var ikke det bedste og der var ret mange mennesker, så det blev en kort tur.
SctHansaften blev sædvanen tro fejret med gode venner og bål i haven. Ungerne ristede skumfiduser og Mads synes, jeg lavede de "godeste". Det var også et fint samarbejde, jeg ristede - han spiste. Næste gang må i vist hellere sove her, Sanne, så du kan være med til bålet går ud sent på natten.


Daniel kæmper virkelig for at lære at kravle, lige nu er det nærmeste, der ligner bevægelse i en retning, at han skubber sig baglæns og bliver selvfølgelig helt vildt irriteret over det.
Han har også indviet sin sandkasse, med at spise et par ordentlig håndfulde sand, "pyvha badder". Jeg tror det bliver et hit for ham senere, når han kan styre skovl og spand.



Når vi er ude er Daniel ikke længere så følsom overfor mange nye ansigter, han kan bedre kaperer at han ikke kender alle.
Han lader sig dog efterhånden mere forstyrre af uro, når han skal sove, han vil ikke så gerne gå glip af noget.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal mene om folk store interesse for Daniel når vi er ude og handle eller lign. Det er jo ret sødt og smigrende, ingen dumme kommentarer (endnu), men det er også lidt grænseoverskridende til tider. Det er da sandt at han er smuk og enormt charmerende, men derfra og så til at skulle høre fremmedes mening om hvorvidt det er godt eller skidt i hvilken alder barnet har når man får det, det gider jeg faktisk ikke stå og debattere i mine børns nærvær.
Når jeg går en tur eller handler og jeg ved Daniel har fanget nogens opmærksomhed, lader jeg efterhånden som ingenting for han er jo ikke en udstillingsdukke, på den anden sider kigger jeg jo også selv på smukke mennesker og ting jeg kommer forbi.
Jeg tror grænsen går ved pilleri og så at skulle svare på spørgsmål, der egentlig ikke kommer nogen andre ved.
Opmærksomheden synes jeg er ok, jeg er ligeglad med at vi skiller os ud. Det er sikkert bare noget jeg skal lære at kende og finde en måde at modtage komplimenter, når det er det og så afvise snagende nysgerrighed, hvis/når den viser sig.

Fætter Lasse blev 9 år i onsdags og det fejrede vi fredag. Det var en rigtig hyggelig dag, så tak for sidst og tillykke igen, Lasse.

Hurra

I dag er Daniel 8 mdr. gammel og vi har kendt hinanden i knapt 2 mdr.
Det er helt fantastisk så hurtigt man vænner sig til godt selskab.
Daniel udvikler sig fortsat, måske ikke med så stor fart længere, men hele tiden fremad. Han sover fra kl. 19 til 5 eller 6 om morgenen og så sommetider en time eller to mere efter at have fået mad.
Grød og noget grøntsagsmos, samt frugtmos bliver spist med glæde. Dog er kartoffelmos, endnu, ikke velkomment på menuen.

Jajaja jeg ved godt det er lidt uskarpt. Men han er da for sød her.

Når bare vi har klapvognen med kan vi tage hvor som helst hen. Daniel falder bare i søvn der og bliver ikke ked, når vi flytter ham til bil og senere til egen seng, næh han sover da bare videre. Vi praktiserede nogenlunde det samme med Christian, med lignende succes, så vi kan stadig sagtens tage på besøg ud over sengetid. Både på restaurant og hos familie og venner, det er dejligt. Vi har nu heller aldrig regnet det for nogen stor sag at have småbørn, altså i den henseende.

Christian meddelte i dag at han synes han har den sejeste lillebror, tjah det kunne vi jo ikke være uenige om.
Han glæder sig vildt til at få sommerferie på fredag, så han bliver fri for lektier. Efter sommerferien starter han i 5x, så er man da stor, hva ?

Sidste weekend havde vi hyggeligt besøg og var til fødselsdag, det gentager sig i kommende også. Vi håber på godt Sct Hans-vejr, så vi kan få startet sommerens første bål op og hygget med vin og "ristespidser".

Ventelisten

Idag er ventelisten opdateret. Hmm noget der var omdrejningspunktet i 1,5 år, har nu ingen, overhovedet ingen betydning.
Det journalnr. som vi fulgte hele vejen op af listen og som jeg kunne i søvne, skal jeg lige tænke mig om for at huske.
Det eneste jeg mærker når jeg kigger på listen er tanken om at der bagved hvert tal gemmer sig en familie, stor eller lille, der bare glæder sig og venter, til tider frustreret, på at det bedste skal ske.
Det første halve år er der kommet 18 børn til Danmark fra Etiopien, endnu 3 venter på retsdato og der er rygter om, at der er kommet 3 nye på AC´s børnehjem. Det er glædeligt at der er så mange børn, der får familie.

Familien her, har fundet på plads, tingene glider, alle har det godt og befinder sig vel med den nye størrelse på 4 stks.
Daniel har travlt, han iler fortsat med at indhente alt det han, måske, ikke nåede at få med sig den første tid.
Han er en stærk lille fyr, der skal spændes fast i klapvognen, hvis ikke vi vil have brækkede lemmer.
Kun sjældent sidder man stille, med mindre trætheden overmander en. Alt skal undersøges og det er pokkers at man ikke selv kan komme afsted.
Det må der øves på, så Daniel ligger på maven og knokler for at lære kunsten at kravle. Ben, arme og ryg lystrer ikke helt, men hvor der er vilje er der vej.
Det bliver rigtig rart for drengen (og min ryg, der ellers godt kan klare lidt af hvert) når dette store mål er nået.

Jeg nyder at gå hjemme, nyder at opleve alt det der sker med Daniel, nyder at kunne bage Christians ynglingsboller og være der når han lige har brug for en fortrolig snak, nyder have tiden til rådighed til hvad som helst, nyder at have overskud, nyder at kunne nyde sommeren til fulde. Tjah kort fortalt nyder jeg vel bare mit liv lige nu og håber det smitter af på familien.

Søg og du skal finde...

Der er efterhånden rigtig mange der kender denne blog og følger med i vores hverdag og liv herved.
Det er rigtig hyggeligt at vide at nogle får glæde af den, jeg synes det er sjovt at skrive den og vi vil helt sikkert værdsætte den meget, senere i livet.
Man er meget velkommen til at sende en lille hilsen, hvis i har lyst, jeg forbeholder mig nu retten til at slette anonyme ubehagelige indlæg.
En blog som denne er ikke helt så "brugervenlig" som en hjemmeside, hvad angår opslag efter bestemte emner.
Den foregår kronologisk, som en dagbog. Og min starter med godkendelsesforløbet skrevet i september 2005.
Hvis der er noget i ikke kan finde og gerne vil vide noget om, så bare skriv en kommentar og jeg skal straks hjælpe.

Og så bare p.gr.a en sut...

Dagen idag har været lidt speciel.
Startede helt fint kl. 05:44, trak den til den rigtige side af 06:00.
Op og spise, hygge på trappestenen udenfor, selvfølgelig.
Vække Christian og så den sædvanlige morgenrutine.
Formiddagslur fra knapt halv 9 til godt 11. Besøg af Faster og så egentlig træt igen ved 13-tiden, men kunne ikke rigtig sove.
Jeg skulle med min veninde til samtale på hospitalet, efter overstået operation. Så Allan havde overtaget en træt Daniel.
På hospitalet fik vi den bedste besked af alle, veninden er nu rask, helt rask. Skal "bare" lige have de sidste efterbehandlinger.
Det var helt vildt dejligt, det skulle fejres.
Da jeg kom hjem halv 6, havde svesken ikke sovet overhovedet. Allan havde forsøgt ALT, intet hjalp, trods det var Daniel stadig i rimelig godt humør. Besøg af Bedsterne og underholdt med lidt grødspisning.
Da kl. var 19:00, måtte det altså bare være sengetid. Det var vi ikke helt enige om Daniel og jeg, men drengen var træt, helt tydeligt.
Så ren, tør, mæt og puttet i seng, nægtede han at alligevel at tage sutten, hmm sutten det eneste vi ikke havde prøvet at skifte. Ned i køkkenet, for at hente en af de andre slags sutter og vips øjnene gled i og drengen sov.
Tænkt sig... en ny pakke sutter, havde nærmest spoleret en ellers pragtfuld dag, for sutfeinschmeckeren over alle. Stakkels lille dreng.
Ud røg de nye sutter og imorgen indkøbes så en ladning af det eneste mærke der kan bruges, Kvikly´s aller billigste.

Tidlig morgen

Lige et par billeder af en morgenfrisk dreng.

Dåbsdato ændres

Tjah, ændringer skal der til.
Vi var ikke opmærksomme på at hvis ikke adoptionsbevillingen var i hus inden dåben, ville Daniel blive døbt i hans første navn og ikke det navn vi gerne vil give ham.
Derfor har vi besluttet at udsætte dåben til senere på året. Et forsigtigt bud bliver d. 15 okt, samme dato som Christians.
Vi skal bare lige have grønt lys for at "vores" præst kan den dag.
Det ærgrer mig en del at Daniel så ikke kan blive døbt i familiens dåbskjole, men sådan er det så. Måske kunne han prøve den og vi kunne tage et billede, sådan bare for sjov !?! Hmm måske...

Jeg nyder dagene herhjemme, og det er spændende at se alt det der sker med Daniel, nærmest fra dag til dag.
Min store dreng er også i rivende udvikling, han nærmer sig mere og mere den dejlige pubertet, fyldt i hovedet af meninger og følelser der ikke altid er til at styre.
Jeg har ikke lov at skrive så meget om ham og det respekterer jeg fuldt ud. Det er jo ikke meningen at ungerne skal udleveres på denne side her.
Det eneste jeg vil skrive er at jeg er stolt af ham og det glæder mig hver dag at han viser mig den tillid at få del i det meste af hans liv på godt og ondt.
Når man får et knus af en stor dreng på næsten 11 år og han siger at man er den bedste mor i verden, kan man så ønske sig mere ?

Idag har Rasmus, vores lille ven, som ikke er så lille mere, 2 års fødselsdag TILLYKKE med det.
Vi håber du får en dejlig dag med mor og far og brødrene.
Vi glæder os meget til at fejre dig næste søndag, vi skal nok købe en fin gave til dig.
Imorgen er det så min mor, der skal fejres. Det bliver hyggeligt at tilbringe en dag med jer og broderskabet. Lykønskningen får du når vi kommer. (Du får også en fin gave, mor ;-) )