Monday, February 02, 2009

Hvordan går det ?

Joh tak det går faktisk ret godt.
Alle mand er raske og glade (for det meste)

Christian trives i skolen, er faldet til lynhurtigt og meldingen fra skolen er yderst tilfredsstillende. Rar, behagelig, nærværende og aktiv er nogle af de ord der blev sagt. Man bliver sgu´da stolt når ens store dreng "bare" sådan lige kan flytte fra en verden til en anden. For det er i sandhed en ny slags skole. Noget vi alle lærer en del af.
Konfirmationsforberedelserne er i fuld gang både hjemme og søndag formiddag i kirken, det er altså ikke nemt at komme ud af fjerene kl. 9. Men valget er truffet og så må man tage det sure med det søde.
Til festen er aftaler og form også ved at falde på plads. Der bliver tænkt i farver og "hvad gør man". Liiige det sidste er vi jo ikke så stærke i, så vi laver vores egen Emma Gad.

Daniel er også kommet et skridt videre. Det første store 3 års"drama" er stilnet lidt af og han har mere tid til at nyde og lære.
Hver dag bliver der sunget mange sange herhjemme og det allerkæreste "vil du lege med mig" bliver jo oftest honoreret med et ja.
De første forsøg på at få afklaring omkring hans start på livet er startet med relevante spørgsmål og egne svar på samme.
"Jeg er jo født i Afrika, i Etiopien" havde han stolt fortalt i børnehaven en dag. Uden noget særligt var gået forud og uden at vi har intensiveret oplysningerne herhjemme. Samme aften havde vi en meget fornuftigt lille samtale om da han var baby i Addis. (Da vidste jeg ikke at han havde snakket om det i børnehaven) Det var en dejlig oplevelse at høre og mærke hans ro omkring det. Han var bare naturligt nysgerrig, her i den spæde start...det er da et godt udgangspunkt.

Vinterferien er forbi, men det er nu mest Christian der har mærket noget til den. Daniel og jeg holdt et par dage fri.
I morgen starter hverdagen igen og dagene går.
Jeg prøver at komme nogelunde i træning til min halvmarathon, det går lidt sløvt men men.... jeg skal nok komme igennem.

Fastelavnfester står for døren. Daniel er klar som Batman og Christian skal være ???????, nå det må jeg vist ikke skrive her.
Billeder følger.